Red Dead Redemption får gratis DLC

Rid hånd i hånd med dine venner.

Rockstar har offentliggjort at westernspillet Red Dead Redemption, der udkommer senere i denne måned, bliver udvidet med en udvidelsespakke allerede i juni. Outlaws To The End vil således bestå af 6 co-op missioner, der alle kan gennemspilles af tre til fire spillere. Denne første udvidelse til spillet bliver gratis at downloade, både til Xbox 360 samt PS3, og vil desuden åbne op for muligheden for at få flere multiplayer XP points samt indeholde yderligere Trophies.

Sam Houser, Rockstars grundlægger, fortæller desuden at, ”multiplayer i Red Dead Redemption giver spillerne en helt ny måde at opleve den massive åbne verden, vi har skabt, men vi følte ikke at oplevelsen var komplet uden muligheden for at spille sammen. Med disse nye missioner vil vi gerne skabe nye måder, hvorpå spillere sammen kan dele deres oplevelser i dette fantastiske landskab.”

Red Dead Redemption udgives herhjemme den 21. maj til både Xbox 360 og PS3. For yderliggere detaljer kan du via infoboksen herunder se vores tidligere dækning af spillet

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.