Eurogamer.dk

Ratchet & Clank: A Crack in Time

En kamp mod uret.

Med Ratchet & Clank – A Crack in Time afslutter Insomniac Games deres ‘Future’ trilogi. Og også i dette spil går udviklerne den sikre vej. Veteraner udi Ratchet & Clank vil kunne glæde sig over et par nye tiltag, men det grundlæggende gameplay forbliver uantastet i forhold til sine nærmeste forgængere. Eurogamer er gået på jagt for at undersøge om serien stadig kan underholde. Rent historiemæssigt tilslutter A Crack in Time sig direkte til Quest for Booty-scenariet, hvor roboten Clank stadig er undertrykt af Zoni, en alienrace der udfører enhver befaling fra den onde Dr. Nefarius. Clanks gode gamle ven, Lombak’en Ratchet, rejser ud for at finde Clank og støder på sin vej ind i nye såvel som gammelkendte fjender. Således ledsages Ratchet for eksempel af den klodsede pseudo-superhelt Captain Qwark på sit eventyr, hvilket især vil fremkalde et smil i de famøse mellemsekvenser, vi har lært at elske fra de tidligere spil i serien. Masser af humor har altid været et af seriens varemærker og det slipper man heller ikke for denne gang.

1

Captain Qwark leverer endnu engang nogle hylende morsomme sekvenser.

Som sin forgænger er A Crack in Time inddelt i tre kerneelementer: Mens man i Ratchets baner primært vil komme til at skyde med talrige og underlige våben, mestre spidsfindige platforms-passager, smadre kister med en skruetrækker og løse mindre gåder, er der i Clanks afsnit, som vanligt, påkrævet noget mere hjernearbejde. Clank’s passager vil dog for første gang i serien optage ligeså meget tid som banerne med Ratchet. Endelig er der også Shoot’em-Up afsnittene i rummet, hvor man udfører mindre skydemissioner eller udforsker galakser. Således har man mulighed for at lande på forskellige måner og gennemsøge dem for skruer, våbenterminaler, nye opgaver og Zoni’s. Ved at udforske og samle har man mulighed for at opgradere sit rumskibmed for eksempel en boost-pack. Rum-missionerne er gameplaymæssigt strikket let sammen og udgør blot et supplement til spillets andre to hovedelementer. Her kan vi meget bedre lide de taktisk anlagte boss fights, som virkelig sætter ens reflekser på prøve.

3

Clank har nu fået en noget større rolle i Ratchet & Clank universet.

Ratchet har fået nye våben og nogle af de mest bizarre er ’Mr. Zurkon’ (en flyvende robot, der ydmyger sine fjender verbalt) og ’Sonic-Eruptor’, som lammer fjenderne med parringskald fra et frø-lignende væsen. De nye våben er til dels ekstremt morsomme at anvende, men gør ikke meget, for at revolutionere seriens typiske våbenarsenal. Selvom det stadigvæk er enormt underholdende at smadre de fantasifuldt designede fjender med underlige våben og i det hele taget lege rundt med det store våbenarsenal, forbliver den spilmæssige oplevelse den samme som hidtil og det føles nu en anelse for gennemprøvet.

Gadgets som anti-gravity støvlerne, som Ratchet kan bruge til at løbe op af vægge med, skaber kun sjældent aha-oplevelser. Selv det at købe nye våben og opgradere sine våben med skruer som betalingsmiddel er gammelt nyt. Her er der dog blevet plads til lidt fornyelse, idet man i de mange kister spredt rundt i spillet nu ikke blot kan finde livsenergi og ammunition, men også udvidelser til sine våben, så man kan pimpe våbnene eller give dem nye farver.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...