R.U.S.E. skubbes til september

Betaen påviste fejl og mangler.

Eugen Systems får flere måneders ekstra udviklingstid til at færdiggøre strategispillet R.U.S.E. Meldingen kommer via en note på Facebook, hvori udviklerne skriver, at spillet skubbes fra sin junilancering helt tilbage til september.

Sommerferien går ubeskåret til at forbedre og tilføje baseret på de tilbagemeldinger, beta-testerne har indsendt.

R.U.S.E.-betaen blev især et tilløbsstykke på Steam-tjenesten, og resultaterne var altså ikke forenelige med en udgivelse om halvanden måned. Der var angiveligt problemer med balancen mellem enhederne og en svag AI med navigationsbesvær.

R.U.S.E. er en anderledes tilgang til RTS-genren, hvor du skal narre både dine fjender og dine soldater til at overkomme dårlige odds med propaganda og synsbedrag.

Kommentarer (1) Latest comment 2 år siden

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • kr0oZe #1 2 år siden

    Man må bare tage hatten af for Ubisoft. De tør udsætte spil, hvis de ikke er i orden, og det afspejler sig i kvaliteten i sidste ende -- Splinter Cell: Conviction, fx. Nu mangler de kun at forstå DRM-spørgsmålet.

    Activision havde ikke tøvet med at sende det ud for et halvt år siden, uden en beta, og med halvt så meget indhold.