Pro Cycling Manager 2010 Anmeldelse

Lad mig slå det fast med det samme: Jeg er ret vild med Tour de France. Dermed ikke sagt at jeg er typen der sidder klistret til skærmen under samtlige etaper af touren, men jeg nyder at se cykelløb, og har jeg en ledig stund, kan jeg dårligt finde en bedre måde at bruge den på.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Pro Cycling Manager i 2009. Det var sammen med en kammerat, jeg første gang tog hul på en bjergetape, og som manager for hvert vores hold forsøgte vi at guide vores ryttere helskindet igennem kongeetapen. Jeg var fanget med det samme.

Ikke bare fordi PCM fanger både intensiteten og spændingen, der ligger i at se en etape fra eksempelvis Tour de France, men lige så meget fordi at man efter hver etape, er fyldt med nye idéer til hvordan den kunne være kørt bedre. Typisk blev en etape efterbehandlet ivrigt med en heftig diskussion, inden næste etape blev sat i gang, og man igen skulle holde fokus på løbets udvikling.

Nu synes du nok at jeg dvæler en smule meget ved fortiden, for vi skriver jo som bekendt 2010, og dermed er det også 2010 versionen af PCM, denne anmeldelse omhandler. Men sandheden er, at der er ændret så lidt at spillets udvikler – Cyanide – må antage at samtlige seriens spillere lider af en så fremskreden form af demens, at de allerede har glemt hvad PCM 2009 indeholdte.

Opskriften er nemlig fuldstændigt den samme, helt ned til den fuldstændigt afsindigt monotone baggrundsmusik, der med garanti har fremavlet flere frustrerede vredesudbrud end Sidney Lee – hvis så bare det så også var muligt at slukke for ham.

Indrømmet, grafikken er blevet pænere.

Bibeholdelsen af baggrundsmusikken er symptomatisk for den sygdom, PCM 2010 lider af. Den eneste mærkbare ændring i forhold til sidste års udgave, er en grafisk overhaling der godt nok pynter, men som langtfra retfærdiggør udeblivelsen af de opdateringer, gameplayet så utroligt meget mangler.

For selvom man synes cykelløb er dét, livet drejer sig om - hvilket man må antage at alle PCM-seriens spillere i en eller anden grad gør - så bliver det aldrig så fedt, at det er godt nok at 90% af gameplayet foregår ved at kigge på et animerets felts ensformige erobring af endnu en flad etape. 3D-delen mangler mulighed for yderligere styring af rytterne i feltet, hvor selv det at placere sin rytter i en favorabel position til et udbrud, endsige en sprint, kan være en opgave af de helt store. De flade etaper overstås som oftest ved blot at trykke på ”hent vand” knappen 3-4 gange og herefter gøre sig klar til en spurt, der – selvom denne del er rimeligt vellykket - stadig mangler forbedrede muligheder for at lave ”tog” op til den endelige sprint.

Jojo, det er skam fra 2010 udgaven.

Bjergetaperne var der hvor 2009-udgaven af PCM virkelig kom til sin ret, og det er ligeledes tilfældet i dette års udgave. Desværre er der igen tale om en total gentagelse af de mangler, den tidligere udgave havde, og mand-til-mand-duellerne begrænser sig igen i år til skiftevise tryk på ”Sprint” og ”Hold Position”.

Faktisk er den eneste 3D-ændring ved gameplayet i 2010 udgaven tilføjelsen af en ”Prolog” stat, der gør at gode enkeltstarts ryttere nu ikke nødvendigvis er gode prolog-ryttere. Ikke imponeret.

Managerdelen er den del, der har fået den største opdatering. ”Season Mode” er en ny tilføjelse, hvor man nu selv kan få lov til at planlægge en sæson med de hold man ønsker og den pointuddeling, man selv fastsætter. Statistik-delen er blevet forbedret, således at det nu er muligt at følge rytternes præcise udvikling og så er der tilføjet en ”detaljeret simulations”-mode, der gør det muligt at afvikle en etape på samme måde som man kender det fra diverse fodboldmanagerspil, altså med ”live” input fra etapen, og med mulighed for at komme med input til holdet undervejs på etapen.