Eurogamer.dk

Prince of Persia: The Forgotten Sands

Tilbage i tiden.

En af spilhistoriens absolutte superstjerner er Dastan, den mytiske prins af Persien. Da Jordan Mechner programmerede det første spil i 80'erne havde han nok ikke i sine vildeste fantasier forstillet sig, at Hollywood mange år senere ville smide millioner efter hans koncept. Her er vi imidlertid, tyve år efter franchisen startede, og Ubisoft har udsendt The Forgotten Sands i forbindelse med filmlanceringen af Prince of Persia: The Sands of Time. Har den gamle prins stadigvæk sine moves i orden?

Siden Ubisoft fik fingrene i Prince of Persia-licensen har de været travlt beskæftiget med at lave efterfølgere. Efter lanceringen af The Two Thrones i2004 lå spilserien dog stille, mens Ubisoft fandt ud af, hvad de skulle stille op med den persiske helt. I 2008 genstartede de franchisen med det ganske udmærkede Prince of Persia. Ringen var nu sluttet.

Herefter gik der imidlertid penge i det, men det er nu relativt vigtigt at forstå hvor The Forgotten Sands passer ind i historiebøgerne. Med lanceringen af Hollywood–filmen, baseret på spillet The Sands of Time fra 2003, har Ubisoft valgt at lave et spil, der fortsætter historien fra filmen og det gamle PS2-spil. The Forgotten Sands genopliver altså den gamle prins fra storhedstiden på PS2 og glemmer alt om den nylige relancering af prinsens image.

Forvirret? Det var jeg også til at starte på. Det vigtigste er, at prinsen er tilbage, en oldgammel ondskab er vakt til live, og verdens overlevelse afhænger af en person; dig!

1

Atletik er på skemaet for enhver wannabe-prins.

Der går ikke mange sekunder før du bliver kastet ud i begivenhederne. Den unge prins ankommer til sin brors palads, kun for at finde det belejret af fjender. Prinsen bevæger sig igennem krigszonen og finder endelig sin bror dybt inde i paladsets kamre. For at redde sit folk, og for at spilleren har noget at give sig til, beslutter broderen sig for at vække Salomons mystiske hær fra deres søvn. Det er generelt en dårlig ide at vække urgamle, besynderlige zombiehære til live, og det samme er tilfældet i The Forgotten Sands. En ondskabsfuld dæmon er i samme forbindelse vendt tilbage fra de døde og truer nu med at udslette verden. Endnu en dag i prinsens hektiske liv.

Prince of Persia er historiefortælling af den rigtig gamle skuffe. Mystisk ondskab, en hær af zombie-dæmoner og den sidste overlevende gode, Djinn, der beslutter sig for at hjælpe prinsen med hans mission. Hun skænker Dastanovernaturlige kræfter, der kommer spilleren til gode igennem hele spillet. Dommedagsfortællinger har det med at være temmelig ens, og The Forgotten Sands er desværre ingen undtagelse. Universet er eksotisk, men indholdet er tomt og klichefyldt.

Skuespillerne gør hvad de kan med materialet, og selvom dialogen er mere eller mindre troværdigt leveret, er manglen på originalitet slående. Nuvel, historien er blot baggrundsmotivation for spillerens handlinger, det er den akrobatiske action der er i fokus. Spørgsmålet er nu:Er prinsen kommet i god form?

2

Size matters not, de fleste bosser i spillet er større end vores helt.

Vores nuværende helt bygger videre på den klassiske Prins og hans evner som cirkusakrobat. Hoppende fra væg til væg, klatrende fra afsats til afsats, dukkende fra fælde til fælde: Prins Dastan styres intuitivt med controlleren, mens det store palads agerer baggrund for de mange forskellige scenarier. Hvor det i 2008 foregik i et ældgammelt farverigt kongerige, er kongepaladset i den nye udgave mere beskidt og realistisk fremstillet. Paladset danner en underholdende baggrund for prinsens udskejelser, omend nogle af banerne bliver ret ensformige i udtryk. Jeg kan dog godt lide referencerne til det klassiske Prince of Persia, hvor du også bevægede dig igennem paladset fangekældre, fyldt med fælder og vagter. Ubisoft formår at opdatere de klassiske fælder og derfor bliver scenariet i The Forgotten Sands et hæderligt forsøg på en retro-modernisering af serien.

De mange fjender nedlægges typisk med brugen af én knap, men prinsen kan også lave rullefald, tacklinger og elegante hop i kombination med slagene. Det giver nogle velkomponerede ”finishing moves”, hvor fjenderne bliver slagtet på en unik måde, meget lig Assassin’s Creed. Det er imidlertid ikke det eneste, de to spil har tilfælles, for efter at have gennemført spillet, bliver det muligt at spille visse områder i rollen som Ezio fra Assassin’s Creed 2 igennem uPlay. Et gimmick og en pudsig detalje.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...