Eurogamer.dk

Phantasy Star Portable

PSP til PSP.

Vores hobby er fuld af glemte verdener. Byer, hvis gader og bygninger, som vi engang kendte ligeså godt som en indfødt taxachauffør, er med tiden blevet ligeså forgængelige som gårdagens drømme. Bakkerne, dalene og skovene som udgør stien til Rabanastre eller Imperial City, synes snart at svinde ind til kontekstløse klumper af polygoner og teksturer. Det er næsten hver eneste spilverdens skæbne at blive glemt, at synke til bunds i forglemmelsen som arkæologiske rester i den tyngede hukommelse på den rejselystne gamer.

Dog er Dreamcastens moderskitse for selve det konsolbaserede multiplayer-RPG, Phantasy Star Online, for mange opdagelsesrejsende gemt men ikke glemt. Minderne om for første gang at slås side om side med venner og fremmede i de purpurrøde korridorer og mørkerøde huler flimrer så levende, at vi ville kunne tage virtuelle skridt tilbage dertil med bind for øjnene. SEGA har måske slukket for deres servere, men denne verden vil altid have sine spillere. Sine Hunters og Rangers og Force, som strejfer alene omkring. Som sådan synedes det sikkert, at PSO’s efterfølger, Phantasy Star Universe, ville blive et sikkert hit.

Måske var det World of Warcraft's skyld? Måske var det den brede vifte af valg hos nutidens MMORPG spiller. Eller måske misforstod vi det faktum, at PSO var det første og eneste konsolspil af sin art med en forestilling om at det var det bedste. Lige meget hvad, lykkedes det ikke PSU at tænde gnisten hos rollespillerne, dets labyrint korridorer blev kun undersøgt af få dedikerede, mens størstedelen af tilrejsende hurtigt forlod universet.

Alligevel præsterede Phantasy Star Universe godt på mange punkter. For de spiller som kunne se bort fra den idiotiske beslutning at isolere Singleplayer fra online-kampagnerne (hvor fremskridt for en spiller slet ikke berørte den næste) og dets afhængighed af indhold - sendt på abonnementsbasis –med postvæsenet, var der ganske gode ideer og elegante tweaks. De udviklede på mange måder videre på grundskabelonen bag PSO, især med hensyn til dagens selvfølgelighed: matchmaking – muligheden for at samle en gruppe af ligesindede eventyrere.

1

Et tryk på Select vil skifte synsvinkel til førsteperson, som er nyttigt, hvis man vil skyde ordentligt.

Og det er på baggrund af Phantasy Star Universe, at Phantasy Star Portable på sin vis er en bemærkelsesværdig udgivelse. Spillet kunne egentlig kaldes PSU i håndholdt form, en del af en glemt verden, men stadig et spil med stort potentiale og et spil, som gør hvad det kan, for at redde denne glemte verdens problemer. På papiret ser det godt ud. Spillet indeholder alle de småjusteringer og tilføjelser som blev introduceret i den seneste (og meget oversete) udvidelse, Ambition of the Illuminus, som endnu en gang satte spillerfiguren i fokus i Singleplayer- såvel som online-delen.

Vægten lagt på at skabe items er nu fjernet, og er nu erstattet af det tilfældige Item Drop-system. Alle tilpasningmuligheder for våben såvel som rustning er bibeholdt, hvilket tillader spillere på højere levels at blære sig overfor sine medspillere. Spillet følger i PSOs fodspor med både obligatoriske og valgfrie missioner af varierende længde og kompleksitet, spredt over en bred vifte af planeter, som efter endt gennemspilning slutter af med diverse bonusudstyr af mere eller mindre brugbar karakter. Så langt, så Sonic Team.

Men Phantasy Star Portables sejre i det små truer tidligt i spillet med at blive overskygget af nogle påtrængende mangler. Blandt problemerne er manglen på onlinespil - en forglemmelse, der for en kender synes uforsvarlig, når der er tale om et spil, der tydeligvis er skabt til med fælleseventyret i tankerne. Dette problem er, som14 millioner japanske spilfreaks vil kunne fortælle dig, kulturelt betinget. For mens vi er i Phantasy Star Portables hjemland, mødes spillerne oftere sammen et sted – på et gadehjørne, i en skolehal, ved et busstoppested – for rent faktisk at stå og sidde og spille multiplayer-RPG i timevis. Vestens typiske spilfan foretrækker derimod at håndholdt multiplayer opleves på behørig afstand over nettet.

Denne kulturelle uoverensstemmelse er ikke til Phantasy Star Portable’s fordel, da det er noget af en nichetitel. For mange Eurogamers må vi nok sande, at chancen for at finde en PSP-ejer i nærheden, der kan lide RPG - og har en kopi af Phantasy Star Portable (og ligger på omtrent samme level som dig selv, og tilfældigvis har fri næste torsdag eftermiddag) ikke er stor, så der røg salgsargumentet vist.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...