PC-udgave af Alan Wake droppet

Visse spil passer ikke så godt til PC.

Tidligere i dag bragte vi historien om at Dead Space 2 indirekte blev både af-, be- og endelig måske-kræftet til PC, men mere kontant handling ser man nu i forhold til det længe ventede Alan Wake, som nu officielt kun udkommer til Xbox 360.

Ifølge Strategy Informer har Microsoft i dag udtalt at:

”Nogle spil passer bedre til det intime miljø, PC’en tilbyder, mens andre bedst opleves fra sofaen foran en stor tv-skærm. I sidste ende indså vi at den bedste måde at opleve Alan Wake, var på Xbox 360, så derfor fokuserede vi på en eksklusiv-udgivelse til dette format.”

Det ser dog ud til at fokusskiftet har været godt for Alan Wake, for nu er det endelig bekræftet at spillet udkommer til Xbox 360 den 21. maj.

Se den nye trailer frigivet i forbindelse med X10 direkte herunder.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.