Byg din egen gamer pc for 3000 kroner • Side 6

Kan man bygge en gamer pc der er fire gange så stærk som en HD-konsol for 3.000 kroner? Vi gør et forsøg!

Gameplay Performance Matrix: Lave og høje indstillinger, 2x MSAA aktiveret, v-sync aktiveret (med mindre andet nævnes)

1366x768 (Lav) 1366x768 (Høj) 1920x1080 (Lav) 1920x1080 (Høj)
Call of Duty: Modern Warfare 3 59.4 58.1 59.4 59.0
Diablo 3 (uden v-sync) 120.4 65.9 76.1 49.3
DiRT 3 59.3 58.9 59.0 57.2
Portal 2 60.0 59.8 59.7 59.7
Rage 57.2 51.4 56.6 45.6
Saints Row: The Third 51.8 35.1 49.1 23.8
StarCraft 2 60.0 56.3 57.6 54.3

Og når vi nu er ved Blizzards spil, så kører vores 2v2 Starcraft 2 spil perfekt, mens det er v-synced både i 768p og 1080p, men vi ser dog et fald til 45FPS ved de store kampe på de høje indstillinger, hvor hurtige reaktioner og valg er vitale for at vinde. For spilleren med et konkurrencegen er det helt klart bedst at holde sig til medium indstillinger, hvor 60FPS er konstant. Det bevarer de overlegne shaders samt de polygon-tunge modeller, som vi ser hos de højere grafiske profiler, men man undgår den CPU-afhængige fysik og de reflekterende effekter, som er med til at sløve spillet ned, når de forskellige enheder begynder at støde ind i hinanden.

"Megatexture systemet er ekstremt afhængigt af hurtig adgang til harddisken, og det er en luksus vi ikke har."

Så langt så godt, men de to spil som nægtede at køre perfekt uanset de grafiske indstillinger og opløsninger var Rage og Saint's Row The Third. Når det kommer til Rage, prøver vi at sætte texture cache og anisotropisk filtrering til lav og slår samtidig texture detaljer fra, men vores buggy-tur gennem ørkenen i begyndelsen hakker stadig så jævnligt, at det er temmelig distraherende.

Megatexture systemet er ekstremt afhængigt af hurtig adgang til harddisken, og det er en luksus vi ikke har. Derudover nyder vores AMD grafikkort heller ikke godt af muligheden for GPU encoding. Denne feature findes kun til NVIDIA og gør texture data i stand til at blive streamet direkte fra dets GDDR5 hukommelse, og det ville have hjulpet gevaldigt med hakkeriet. Konsekvensen er at spillet altså har en række problemer, som kun kan mindskes ved at skrue op for texture pop-in og at slå anti-aliasing fra. Dog kan spillet spilles i 1080p med maksimale indstillinger, så længe kortet er låst til 30FPS.

Til sidst men ikke mindst har vi den bizarre sandkasse som er Saint's Row The Third, og den er for meget at håndtere for vores PC, når målsætningen er en opdateringshastighed på 60Hz. Vi spiller igennem det indledende røveri (inklusive slaget med helikoptere), men igen finder vi, at selvom de grafiske indstillinger er sat lavt i 768p, kan vi stadig ikke præstere et bedre gennemsnit end 51.8FPS. Det gør ikke den store forskel at skifte til 1080p og bevare de øvrige indstillinger, så det virker som den bedste måde at spille på med begrænsningerne in mente. Potentielt kan vi se et 30FPS loft være virkelig brugbart her.

Om det at spille på en spil pc til 300 kroner - Digital Foundrys endelige dom

De kompromiser man er nødt til at indgå i konstruktionen af en PC på så stramt et budget er tydelige, men alt i alt overstiger resultaterne klart vores forventninger. Uden at lænse sin bankkonto totalt, er man i stand til at spille spil som Battlefield 3, Skyrim og Crysis 2 i langt højere opløsninger, end konsollerne kan præstere. Dertil kommer markant forbedrede grafiske detaljer og framerater der ligger meget tæt på de 60FPS. Det er specielt imponerende at konstatere, at nuværende storspil som Modern Warfare 3 og Portal 2 også kører helt uden gnidninger. PC'en forbliver her i konstant kontakt med vores framerate-målsætning mens vi kører på maksimale indstillinger og i 1080p. Overhovedet intet problem.

Er det så lykkedes at firedoble konsolkraften som nævnt allerøverst? Man må indrømme, at sammenligningerne er upræcise, men det er helt klart at vi oplever en kæmpe forbedring i mange af vores testede områder. I sammenligningen mellem Radeon HD 6770 og Xbox'ens Xenos GPU ser vi omtrent 5.6 gange større shading gennemløb, omtrent 3.4 gange større pixel og texel gennemløb men blot 1.7 gange mere i triangle output. Men selv med vores 'sølle' 4GB hukommelse har vi masser af plads at løbe på, og Sandy Bridge CPU'en burde uden problemer udklassere 360'erens Xenon i de fleste afdelinger. For at lave en gameplay sammenligning så kører konsolversionen af Modern Warfare 3 i 600p60 med fald i frameraten, mens vores version er låst på 1080p60 med højere indstillinger. Når man tager alt dette med i betragtningen, virker en firedobling ikke som en urimelig antagelse, og det vidunderlige ved en PC er jo, at man er i stand til at opgradere hvilken som helst komponent når man ønsker det for derved at øge afstanden endnu mere.

Hvis vi startede med at spille på PC her og nu, så ville denne nærige budget-filosofi arbejde i vores favør, hvad angår de fleste af denne generations titler. Men hvad med fremtiden? Specifikationer for den næste konsolgeneration er det vigtige her, og som det er lige nu, aner vi ikke hvad de bliver. Hvis Sony og Microsoft sigter på et prisniveau omkring de 3.000 kroner som det forventes, kan man mistænke at de ikke er så kraftfulde, som vi ellers håber på. Men i tidens løb må det alligevel forventes at DFPC'en får brug for både CPU og GPU opgraderinger. Den første flaskehals vil sandsynligvis være HD 6770 GPU'en, og at udskifte det med et kort ækvivalent til HD 6870 ville medføre en fordobling af pixel fillraten, hvilket ville gøre højere opløsninger og anti-aliasing indstillinger mulige.

At vi bruger et socket 1155 bundkort betyder også, at opgraderinger til både Core i5 og i7 CPU'en er muligt, og selvom nytten i forhold til spil er tvivlsom lige nu, så kan man altså også på sigt fylde ekstra 4GB hukommelse i den endnu ledige DIMM plads. Derudover burde kabinettets fleksibilitet og strømforsyningen sørge for en vis grad af kapacitet til de fleste fremtidige konfigurationer. Det er vores plan at blive ved at holde øje med DFPC'ens konkurrenceevne i denne omskiftelige tid, og vi bliver ved med at afprøve nye titler i den og sørger for opgraderinger, når vi føler det bliver nødvendigt.

Men med den nuværende balance mellem pris og performance, synes det ikke at være strengt nødvendigt med opgraderinger, for de som ikke har noget imod at tweake lidt. Når spil simpelthen ikke kan klare 1080p60, er der små mirakler i vente, når man sætter et 30FPS-loft til de mere krævende titler. Det giver både bedre og mere konstante bevægelser, og det giver også mulighed for at benytte den processorkraft man har i overskud andre steder. Det er selvfølgelig ikke perfekt, og man må gøre nogle indrømmelser med sådan en budgetløsning. Men delkomponenternes priseffektivitet gør, at de fleste spil kører uden problemer på både medium og høje grafiske indstillinger uden noget ekstra pilleri. Når man sammenligner prisen med øvrige laptops og konsoller, så er resultaterne virkelig positive i en DFPC.

Kommentarer (15)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!