Nyt spil på vej fra EA Sports

Offentliggøres i januar 2010. Curling?

EA Sports har planer om at offentliggøre et helt nyt sportsspil. Afdækningen af det endnu ukendte spil vil foregå i januar, Twittede Alan Quinto, Community Manager hos EA.

Der er altså tale om et helt nyt spil, ikke blot afdækningen af det uundgåelige FIFA 11 og de øvrige årligt tilbagevendende franchises.

Men hvad kan det mon være? MMA er offentliggjort - EAs svar på Ultimate Fighting Championship. Spørgsmålet er så om det er validt at tænke i spil, EA har lavet før, men ikke for nylig. Eksempelvis Cricket, som sidst så en udgivelse i 2007 - eller måske mere sandsynligt for en amerikansk spilgigant, når snakken nu handler om at vende tilbage til serier: MVP Baseball, ligeledes sidst set i 2007.

Lidt mere ophidsende er det nu nok at spekulere i, hvilken endnu ikke udforsket sportsgren, der kunne danne et passende oplæg til et spil.

Personligt synes jeg der mangler et spil over American Gladiators. Men det er vel næppe en sport, mere et show.

Hvilken sport ville du foretrække at dyrke på skærmen?

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.