Nintendo nyfortolker Ocarina of Time

Tidløs klassiker på vej til 3DS.

Nintendo havde stribevis af overraskelser klar umiddelbart i kølvandet på aftenens E3-pressekonference, og den måske største af disse var en nyfortolkning af The Legend of Zelda: Ocarina of Time til 3DS.

Den tidløse Nintendo 64-klassiker, der rangerer blandt spilgigantens mest prisbelønnede værker, bliver således genudgivet på den ny håndholdte konsol, komplet med mere detaljerede teksturer og obligatorisk 3D-effekt.

Dermed har Nintendo rullet et af de helt tunge skyts frem til lanceringen af 3DS. Foruden remaket af Ocarina of Time er etablerede serier så som Starfox, Pilotwings, Animal Crossing, Nintendogs, Metal Gear Solid, Resident Evil, Dead or Alive, Ridge Racer, Kingdom Hearts, Final Fantasy og mange flere på vej til Nintendos nye håndholdte konsol.

Du kan se de første billeder fra nyfortolkningen nedenfor (fire styk i alt).

'Nintendo nyfortolker Ocarina of Time' Screenshot 1

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.