Det måske mest ironiske ved Nintendo 3DS er, at selvom den ikke tilbød 3D, vil man stadig være begejstret over den. Det er en ny DS med så imponerende kræfter, at den ikke kun overgår Sonys PSP med flere længder, men næsten når niveauet af Nintendos egen Wii.
Nintendo 3DS har en funklende klar widescreen-skærm og en fantastisk analog-controller. Dens 3D-skærm, og kamera, gør den til mere end blot en spillekonsol - det bliver en forbrugsgenstand, som alle kommer til at snakke om og vil have fat i. Den er ikke perfekt, dog, da der uden tvivl er mere solide 3D-teknologier på markedet, men i kraft af at den virker uden specialfremstillede briller og uafhængig af lyssætningen omkring dig, er 3DS-teknologien imponerende at være vidne til. Dens tilgængelighed er knusende sammenlignet med konkurrerende teknologier, og af den årsag alene er Nintendos nye håndholdte måske den vigtigste 3D-teknologi til dato.
Skærmen skal betragtes direkte forfra. Hvis 3DS-konsollen drejes blot få grader vil billedet blive splittet i to og 3D-effekten forsvinde. Med en håndholdt konsol er dette dog aldrig et reelt problem, men det kan give komplikationer når udviklerne søger at bruge den bevægelsesfølsomme teknologi i maskinen samtidig med 3D-effekten. Som spiller finder man hurtigst den optimale måde at holde konsollen på, således at 3D-effekten maksimeres.
Selve 3D-billedet mangler måske en smule dybde sammenlignet med state-of-the-art stereoskopisk 3D, men skønheden ved 3DS er, at effekten forbedres ved det blotte faktum, at du står med den i egne hænder – og derudover ikke behøver at stå med de djævelens briller på. Objekter i forgrunden af billedet virker i højere grad sprællevende, sammenlignet med når de befinder sig på væggen i den modsatte ende af biografen. Med 3DS føles det næsten som om, du kan røre tingene.
3D-effekten virker øjensynligt bedre med lyse, farverige billeder (godt at det er en Nintendo-konsol, hva?). Mørke billeder med en skarp kontrast resulterer i den spøgelseseffekt, nogen sikkert kender fra deres fladskærm. Det er en smule distraherende, selvom det ikke er i nærheden af at ødelægge det overordnede indtryk.
Nintendos genistreg - firmaet der igen viser deres særlige talent for fremadrettet hardware-design - er 3D-hjulet, en klassisk volumentknp, der gør dig i stand til at justere styrken og dybden på selve 3D-effekten. Sædvanligvis vil denne befinde sig på fuld styrke, men den mere diskrete 3D-effekt på halv styrke er overraskende god, hvorfor der er rig mulighed for at eksperimentere afhængig af præference. Det betyder også, at du helt kan slå 3D-effekten fra - en detalje som mange andre firmaer og filmselskaber har glemt i forbifarten. 2D er sommetider at fortrække.
Nintendo har en bred vifte af meget korte 3DS-demoer klar til E3-messen. Nogle kun i form af videoklip, andre interaktive, men de fleste kombinerer begge elementer. Derudover er det muligt at prøve konsollens indbyggede 3D-kamera.
3DS'en kan tilmed vise film. Jeg så en trailer for How to Train Your Dragon, og den var ualmindelig skarp - selvom 3D-effekten var relativ diskret sammenlignet med de grafiske spil, som konsollen renderer direkte. De er derimod utrolige. En Metal Gear Solid-trailer, der fulgte Snakes færd gennem en tæt bevokset jungle, tog helt pusten fra mig.
En anden demo viste en serie af Nintendo-modeller, som man frit kunne studere og rotere. Statiske scener fra New Super Mario Bros. Wii og Super Mario Galaxy var veludførte, og begge demonstrerede, hvor legende let 3DS-konsollen håndterer modeller fra grafisk imponerende Wii-spil. En statue af Link var, hvis muligt, mere detaljeret end den i Skyward Swords-demoen, der blev demonstreret i samme rum. Det bedste af det hele var dog et billede af en Pikmin, der stod i blandt høje planter og sær bevoksning. At bevæge sig rundt i dette miljø, og opleve 3D-effekten, efterlod mig med kæben på gulvet.
