Mystik om nyt James Bond-spil

James Bond: Bloodstone fra Bizarre?

James Bond: Bloodstone er måske navnet på Activisions nye Bond-titel, der forventes på markedet op til jul.

Den britiske butikskæde HMV har oprettet en ny profil på sin hjemmeside for et hidtil ukendt spil kaldet ’James Bond: Bloodstone’.

Ifølge butikkens oplysninger vil det udkomme til PS3, X360 og Nintendo Wii og være et racing-spil.

Endnu er oplysningerne og selve spillets titel ikke blevet bekræftet af Activision. Udgiveren har dog gentagne gange lovet et James Bond-spil fra Bizarre Creations, holdet bag bilspillene Burnout og Blur.

Vi har sendt en skribent op i vagttårnet med en kikkert, og han har lovet at tænde et baunebål, når pressemeddelelserne fra Activision kommer vandrende.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.