Move og Kinect

Døgnfluer eller megasællerter?

De bevægelsesstyrede produkter fra både Sony og Microsoft lander i butikkerne i henholdsvis september og november. Den aggressive markedsføring så langt fra julemarkedet er et tegn på en skarp konkurrence, på et marked regeret og drevet af Nintendo.

Hvad vi så på E3 af konkrete spil, går i retning af casual oplevelser, hvor både Sony og Microsoft vil have en bid af Nintendos enorme kage. Casual markedet er på sin vis et uopdaget marked for dem begge, der hidtil har konkurreret om de bedste og mest ekstreme hardcore spil. Playstation og Xbox er hidtil blevet markedsført som hardcore spillemaskiner og derfor er et af de store, naturlige spørgsmål, hvorvidt det Move og Kinect kan få succes, ligger i om der i virkeligheden er et marked for Sony og Microsoft i den bevægelsesstyrede verden.

Spørgsmålet er der sådan set svaret på allerede, se bare på Nintendos overvældende succes gennem årene. Men er markedet så mættet? Ifølge de teknologiske historiebøger kræver det blot mindre, men åbenlyse ændringer, for at drive evolutionen. Og i en tid hvor casual-forbrugerne har blikket rettet solidt mod Nintendo, kræver det noget at få folks tanker over på Playstation og Xbox. Så for at skille sig ud, er det nødvendigt for Move og Kinect at skubbe grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Men hvad gør Sony og Microsoft så egentlig for at skille sig ud? Hertil kommer mit argument om, at indførelsen af Move og Kinect også vil kræve hardcore spil, for ikke at udelukke sin mest loyale målgruppe. Og her dukker så det næste umiddelbare spørgsmål op: Hvordan tilfredsstiller Move og Kinect hardcore spillerne - og er det i det hele taget nødvendigt?

'Move og Kinect' Screenshot 1

Playstation Move.

Sony kickstartede deres E3 pressekonference med en splinterny markedsføring af Playstation 3 ”It only does everything”, hvor Move i høj grad er med til at levere den vision. Moves styrker ligger på en tilsyneladende mere præcis styring i forhold til Wii og på netop også at tilfredsstille hardcore-spillerne med spil som SOCOM 4, Tiger Woods PGA Tour 11, Time Crisis, The Fight: Lights Out, Sorcery, Gran Turismo 5 og Killzone 3. Herudover kommer der Move-opdateringer til eksisterende spil såsom Heavy Rain og Resident Evil 5. Endeligt kommer Move på markedet med en vanvittig aggressiv prissætning, specielt overfor Microsoft Kinect, der lige nu lader til at blive tre gange så dyr som Move.

Og det er muligvis i prisen, at Microsofts akilleshæl befinder sig. Men prisen til trods har Microsoft den mest revolutionerende tilgang til bevægelsesstyring, idet det som bekendt foregår helt uden controller. Om Kinect bliver den revolution, de selv håber på, er på nuværende tidspunkt svært at spå om. Mange mennesker blev i sin tid blæst bagover, efter at have set filmen ’Minority Report’ og hvordan Tom Cruise i filmen styrede sit kontrolcenter. Og det er umiddelbart den retning Microsoft ønsker at gå: Blandt meget andet på den lange liste af fremtidige muligheder på Xbox 360, gør Kinect det muligt at stemme- og bevægelsesstyre både TV og konsollens dashboard.

Kommentarer (6) Latest comment 2 years ago

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • 43n1m4 #1 2 years ago

    1) Prisen for Move er kun markant lavere hvis man køber 1 sæt til 1 person. Skal man have flere sæt, Playstation eye og navigationskontrolere bliver prisen dyrere end Kinect.
    2) Der er flere hardcoretitler på vej - Forza Motorsport kommer også i en speciel Kinect version, angiveligt næste år, og Fable 3 vil også understøtte Kinect funktioner. Child of Eden kommer i en version til både Kinect og Move, hvor mange anmeldere har været meget fascinerede af Kinect udgaven.

    Personligt tror jeg vi skal afvente og se hvad der kommer på markedet - som sædvanligt er det sjældent den første bølge af spil, der er den bedste. Helt sikkert er det, at Nintendo nu gså bliver udfordret på deres kerneområde - casual gaming - og da deres controller er rimelig upræcis og har en del lag (imo) og deres hardware 1 generation forældet, er jeg sikker på at der nok vil være nogle der vil være tiltrukket af Xbox360eren og PS3ens tilbud.
    Redigeret af 2 kl. 28/06/10 @ 12:27
  • SoundOfAmiga #2 2 years ago

    Havde store forventninger til dette før E3.. Jeg synes MIcrosoft's pressekonference var direkte pinlig. "Ohh, ahh, uhh we're having fun!" - Voksne mennesker der morede sig lige lidt for meget på scenen med et par halvfærdige børnespil.
  • 43n1m4 #3 2 years ago

    @SoundOfAmiga

    Der er jeg enig. MS præsentation af Kinect var næsten ene og alene henvendt til 'family-friendly-fun' med anstrengte - og anstrengende - skuespillere. Men der var nogle informationer om lidt flere interessante spil, heldigvis. (Kom lige i tanke om Metal Gear Solid: Rising btw.)

    Jeg tror MS fokus alene på casual gaming til E3 har givet lidt bagslag, da en stor del af deres eksisterende kunder er 'core' gamere...hvis jeg var dem ville jeg nok begynde at bejle lidt til deres eksisterende kunder det næste stykke tid, og køre to sideløbende kampagner - én henvendt til casual gamere, især familier, som hidtil. Og én henvendt mod 'core' gamerne, der højst sandsynligt kommer til at være ambassadører til casual gamerne imo.
  • Seehuusen #4 2 years ago

    Efter at have set de 2 vil jeg næsten påstå at der kan være målgrupper for begge grupper, men de 2 grupper vil jo ikke købe begge produkter, så det bliver spændende at se hvem der kommer til at toppe af de to.

    Nogen af Kinects spil virker bare federe med Move, for eksempel star wars spillet, mens nogle af Move titlerne virkede mest som Kinect spil, child of eden f .eks.
  • Vanulla_Ace #5 2 years ago

    Rigtig god artikel. Jeg synes dog Just Dance til Kinect bliver lidt forbigået. Alt hvad jeg har læst om spillet siger, at det lader til at have den samme umiddelbare tiltrækningskraft som Guitar Hero, da det kom frem.

    Hvis MS spiller sine kort rigtig, tror jeg at Just Dance kan blive til den killer-app som kan sælge Kinect. Især hvis det også kan fungere som et sjovt fest-spil.

    Prisen er høj, ja. Men hvis man eksempelvis sammenligner med en fuld instrumentpakke til Rock Band eller Guitar Hero er springet pludseligt ikke så stort.

    PS. Og ja, det er godt nok sært med det StarWars-spil. Det ville da passe perfekt til Move, men Kinect??
  • neonxaos #6 2 years ago

    Jeg mener absolut, at begge disse ting er døgnfluer, også selv om Wii har bevist,at konceptet virker. men den FINDES JO ALLEREDE!