Monster Hunter Tri Anmeldelse

Hvorfor er det aldrig lykkedes nogen at slå igennem med et MMORPG til konsollerne? Markedet sidder og venter på en lovende kandidat, der kan gå hen og blive en massiv succes. Det er ikke fordi der er megen konkurrence; Phantasy Star Online kom og gik, og Final Fantasy XI levede ikke op til navnets popularitet. Men i Japan udfylder Monster Hunter faktisk denne rolle, eller i hvert fald på den håndholdte platform. Ja, undskyld analogien, men serien er praktisk talt PSPens svar på Pokémon derovre. Nu er det tredje konsolspil i serien ankommet, denne gang til Wii, og os i den vestlige verden skal heldigvis ikke bebyrdes med et månedligt abonnement.

Lad os få det på det rene: Jeg har aldrig spillet Monster Hunter før. Dette er sandsynligvis normen for et ellers inkarneret Japansk fænomen. Monster Hunter er stadig en niche-titel i det meste af verden, men med det nyeste kapitel har Capcom satset på at udvide deres brugerbase. Monster Hunter Tri er et umådeligt hardcore spil på en platform, hvor der ikke findes nogen lignende alternativer. Så hvis man går og venter på et udfordrende og dybdegående online action-rollespil til sin Wii, ja, så er det skam ankommet. Men på den anden side er det ikke særlig sandsynligt, at spillet går hen og bliver konsollernes World of Warcraft.

Monster Hunter indeholder både en solo-kampagne og en multiplayerkomponent. I essensen kan hele affæren kategoriseres som et light-MMORPG; det omfatter ikke mere end fire spillere ad gangen, men Capcom har taget de mest fremtrædende grundelementer fra genren og udvindet ekstrakten på en meget mindre skala. Dermed ikke sagt at Monster Hunter ikke er massivt, men i stedet for at simulere en virtuel verden med tusindvis af spillere, er der lagt fokus på specifikke genretræk på et mere personligt og begrænset niveau.

Dette er en af dine første ofre. Ganske vist er de monstre, men man kan nemt udvikle etiske skrupler over at udrydde disse majestætiske væsener.

Umiddelbart virker det simpelt; Man laver en figur, man udstyrer ham eller hende med våben og rustning, man tager på missioner for det lokale eventyrerlaug, tjener penge og opgraderer sit udstyr. Om og om igen. Men Monster Hunter handler ikke om at samle uanede mængder af experience eller at fylde sin hotbar med forskellige evner. Fra begyndelsen har man adgang til næsten alle kampteknikkerne, og selve ens udvikling kommer primært fra den oldgamle håndværkertradition: at lave nyt grej ud af gammelt grej. Ens inventar kommer til at definere ens spillestil; der er syv forskellige våbentyper, fra sværd til hammmere til økser, der forvandles til sværd. Kampsystemet føles enormt tungt, selv med de mindste våben, og det er ligeså vigtigt at bevæge sig med snilde som det er at hugge komboer ind i ryggen på sine fjender. Bestiariet er som regel meget mere mobilt end en selv, så alle ens bevægelser skal vælges med omhu og finesse.

Hjemmebasen. Her kan du administrere dine ressourcer, spise mad, sove, handle, dyrke afgrøfter på farmen, sende fiskerbåde ud, smede nyt udstyr, og omkring 17 andre aktiviteter, der fremtvinger den værste form for OCD.

Titlen på spillet henviser som bekendt til jagt. Selv om Monster Hunter ikke er det mest tankevækkende navn er betydningen meget mere bogstavelig end som så. For man dræber ikke bare monstre i dette spil, man jager dem, man piner dem, man fanger dem, man flår pelsen af dem og til tider æder dem også. Plottet er næsten ikke-eksisterende, så det er gameplay eller ingenting.

Monster Hunter har sin andel af typiske MMO-agtige quests, hvor det gælder om at samle svampe eller udvinde malm, men alle de små opgaver fungerer som forberedelse til den reele jagt. Disse omhandler som regel et unikt og meget stort monster, der kræver en helt anden tilgang end før. Det gælder om at tage den rigtige rustning på, finde et passende våben og derefter medbringe alle de nødvendige værktøjer.