Modern Warfare 2 DLC-aftale forklaret

30 dages forspring til Xbox 360-ejere.

Microsoft afklarer i dag aftalen indgået med Activision og Infinity Ward omkring det kommende digitale ekstraindhold til topsællerten Modern Warfare 2.

Første DLCpakke, som lander i foråret, samt alle øvrige pakker senere hen, vil udkomme til Xbox 360-versionen af det på mange måder provokerende spil hele 30 dage før materialet bliver tilgængeligt på PS3 og PC.

Det er dog ikke første gang, Microsoft har hevet pengepungen op af lommen og gjort især konsolrivalens fanboys tvære.

Senest gik det hårdt ud over Grand Theft Auto IV, som på Xbox 360 har fået ekstraindhold i form af både The Lost & Damned samt Gay Tony , mens ejere af spillet på PS3 og PC må se stiltiende på.

Anmeldelsen af Modern Warfare 2, samt flere nyheder, film og billeder finder du umiddelbart herunder.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.