Mindre stress og depression af voldsspil

Doktor taler for spil som fin adspredelse.

er bliver sagt mange ting om spil og der er mange fortalere såvel som modstandere af spil generelt. Men når snakken går på de voldelige spil, har tendensen hidtil været et overfokus på at det i princippet er skadeligt - især hvis der er tale om personer med stress og depression.

Det lyder måske også umiddelbart mest naturligt, at det at spille et voldeligt spil - når man vel at mærke er stresset eller lider af en depression - ville være skadeligt og direkte styrke dårligdommen.

Men en ny videnskabelig undersøgelse ved doktor og professor C.J. Ferguson fra Texas A&M International University i USA, argumenterer nu for det modsatte.

Undersøgelsen er baseret på 103 personers test af henholdsvis ikke at spille, at spille et ikke-voldeligt spil og at spille et voldeligt spil. Lige forinden har hvert subjekt været udsat for en svær opgave af enten mental eller fysisk art.

1

GTA ses af anti-gaming-evangelister som Djævelen selv i spørgsmålet, om voldelige spil avler vold. C.J. Ferguson er mener dog det stik modsatte. Boom!

Fergusons konklusion er, på baggrund af undersøgelsen, at folk overvejende føler mindre depression og mindre stress efter at have spillet de voldelige spil, end da de ikke havde nogen volds-ventil efter hver af de udfordrende opgaver.

"Det er dog ikke ensbetydende med at voldelige spil overordnet set kan reducere stress og gøre folk mindre deprimerede eller agressive", tilføjer Ferguson, men siger samtidig, at han sagtens kan se brugen af spil brugt i forbindelse med fremtidig terapeutisk behandling af både teenagere og voksne.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!