Masser af DLC til Just Cause 2
Avalanche Social Club?
Svenske Avalanche Studios har fortalt Eurogamer, at selvom der er planlagt masser af DLC til Just Cause 2, vil der være mere end rigelig underholdning i selve grundspillet. Selv når spillets den 15 til 20 timer lange historie er gennemført.
”Ja, vi vil more os lidt med noget DLC,” siger lead designer Peter Johansson, ”men desværre kan jeg ikke komme ind på detaljerne.”
“Men der kommer masser af DLC, og så må vi jo bare se, hvad der sker,” tilføjer han med et smil. ”DLC er vigtigt, men et spil som Just Cause 2 kan leve temmelig længe i sig selv, fordi det ikke kun handler om at komme igennem historien. Der er også en completion rating at gå efter og muligheden for at spille med venner, og det er faktisk det, vi selv spiller på kontoret lige for tiden!”
Johansson siger at hans egen save file på nuværende tidspunkt er på 60 procent gennemført, og det har taget ham godt 55 timer at opnå. Spillets historie udgør kun knap en fjerdedel af det samlede indhold, forklarer han.
Det kan derfor sagtens tænkes, at Avanlanche og udgiveren Square Enix beslutter sig for at lave et website til at følge spillernes aktiviteter i stil med Rockstars Social Club til Grand Theft Auto IV.
“Jeg er ikke helt sikker på, hvad planerne er fra Squares side, men det ville vi helt bestemt gerne,” siger Johansson.
“Noget af det sjoveste ved spillet er at holde øje med sin completion rating, især fordi det vil tage meget lang tid at få det hele med!”
I PS3-versionen af Just Cause 2 kan man dokumentere sine vanvittige stunts og bedrifter ved at optage videoer og uploade dem til YouTube. Men hvorfor er den funktion ikke kommet med på Xbox360?
“Det blev besluttet, at det skulle være en eksklusiv funktion,” forklarer Johansson. ”Sådan er branchen indimellem.”
Just Cause 2 udkommer d.26. marts til PC, PS3 og Xbox360. I rollen som Rico Rodriguez, skal du bringe diktatoren på Panau Island til fald ved at skabe så meget kaos som muligt med din superkraftige gribeklo og ved at arbejde sammen med øens forskellige oprørsfaktioner.
Det er fjollet, overdrevet og sjovt, og det har Avalanche det fint med.
“Sandkassegenren er lidt overrendt, så man bliver virkelig nødt til at finde sin helt egen retning og identitet. Vi tager ikke os selv alt for alvorligt, og mange af ideerne i Just Cause 2 udsprang bare af at vi legede med sjove indskydelser. Vi har haft stor frihed som udvikler, og det er jo altid den bedste måde at arbejde på,” siger Johansson
"Jeg vil gerne have en gribeklo i virkeligheden," tilføjer han. "Det kunne være så fedt!"
Den legende tilgang afspejles endda i spillets titel, Just Cause – der i en uskøn direkte oversættelse kunne hedde ”bare fordi”.
“Nogle folk spørger meget ind til, om spillet er ment som en politisk kommentar – og måske er vi lidt naive, ha ha, men vi har overhovedet ikke tænkt på det på den måde! Vi har slet ingen politisk dagsorden, og vi forsøger heller ikke at proppe skjulte budskaber ned i halsen på folk,” lover Johansson.
Du vil måske også synes om...
-
Face-Off: ZX Spectrum vs. Commodore 64 5
-
Nathan Vella fra Capybara - LiveBlog fra NGC 1
-
Iron Front: Liberation 1944 Anmeldelse 0
-
Uddelingen af Nordic Game Award - Liveblog fra NGC 0
-
Diablo III Anmeldelse: Så er Helvede tilbage på jord 9
-
En aften i Indie-spillenes tegn... 0
-
Randy Pitchford fra Gearbox - LiveBlog fra NGC 2
-
Max Payne 3 Anmeldelse: Bodsgang 0
-
Sovjetisk Fallout på vej 0
-
Sniper Elite V2 Anmeldelse 0
-
Die Gute Fabrik kommenterer plagiat-anklager 0
-
Spil Rocksmith på Roskilde Festival 2012 0
-
Game of Thrones Preview 0
-
Torchlight 2 Preview: Ad Helvede til 0
-
Company of Heroes 2 Preview: Den russiske bjørn 0

Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!