Jump to navigation

Indholdsfortegnelse

Side Forrige 1 2 Næste

Annonce

Mass Effect 2 Anmeldelse

PC Xbox 360 Anmeldelse af Martin Wiinholt

5 februar, 2010

Side 1 af 2. Side 2 ->

Her kommer så vores anmeldelse af Mass Effect 2. Noget forsinket, men vores anmelder kopi blev befordret af PostDanmark og forsvandt desværre under post omdelingen i flere omgange. Til de heldige postbude der fik et par gratis spil op under neglene: god fornøjelse med Mass Effect 2. Post Danmark: fail.

Men der er dog fordele ved at komme med en forsinket anmeldelse af et spil som Mass Effect 2. Man kan tillade sig den luksus at tænke lidt over tingene. Konklusion: Jeg tror at nogle af vores kolleger på andre gamingsites med tiden måske vil fortryde at de gav Mass Effect 10/10. Når et spil får 10/10 er den en insta-klassiker. Er Mass Effect 2 det? Måske, men ikke mere end Mass Effect 1 var en klassiker. Bemærk at det første Mass Effect i sin tid fik 8/10 på vores modersite. Som spil er Mass Effect 2 en superb finpudsning af det første Mass Effect, men helt overordnet har man foretaget meget få designmæssige ændringer. Spillet kommer ikke med nogen nyskabelser hverken i spillet eller som fortælling. Der er bare så pokkers meget af det! Og jo, indrømmet, alt ved det er enormt gennemført. Hvis du køber Mass Effect 2 så får du ingen tekniske issues eller bugs, du får en meget dyb historie med hundredevis af NPC'er og sidequests, men man må også sige, at selvom det rent grafisk er meget flot, så får du også en first person shooter, der stadig ikke er særlig engagerende. Men som historie, som narrativ fortælling, er Mass Effect 2 en ren tour de force af mytiske proportioner.

'Mass Effect 2' Screenshot 1

Et af dine første teammedlemmer. Hun har seriøse psykologiske problemer fra sin barndom.

Vi skal ikke ødelægge oplevelsen af spillet for de måske to-tre gamere i DK, der endnu ikke skulle have købt spillet, så vi nøjes med at løfte sløret for de første minutter af historien: Efter at have reddet galaksen i det første Mass Effect, dør Shepard. Han bliver genoplivet af Cerberus - et dubiøst kartel, der arbejder bag kulisserne for at beskytte menneskeheden mod egne dumheder. Den slags karteller skal man passe på. Særligt når de hedder Cerberus og bliver anført af en rigmand, der ligner Silvio Berlusconi med Martin Sheen's stemme. Problemet for Cerberus er, at flere planeter i udkanten af galaksen er blevet angrebet og udryddet og man ved ikke hvem der står bag. Shepard bliver sendt ud for at finde ud af hvorfor. Han får stillet et nyt rumskib til rådighed, et genopbygget Normandy, bare større og bedre og med indbygget super AI. Dernæst skal han samle et team...

'Mass Effect 2' Screenshot 2

Kan man elske en kvinde med så mange tatoveringer?

Så meget for den narrative optakt til spillet. Men gør den selve fortællingen Mass Effect 2 til et bedre spil og måske endda til en klassiker? For at forsøge at svare på det spørgsmål, skal jeg lige have en timeout med tweedjakken og merskumspiben. Værsgod: For mig udspringer min forelskelse i spilformen som underholdningsplatform i, at man har frihed til at skabe sin egen historie og sit eget eventyr. De andre platforme, det vil sige primært TV, er passiv underholdning, mens spil er interaktive. Den grad af interaktivitet og den kreativitet, som computerspil befordrer af spilleren, har holdt mig fanget i årevis og ser ikke ud til at slippe sit tag. TV er kedeligt i sammenligning. Mass Effect 2 er hverken eller. Det er en cocktail, ok, en meget succesfuld og meget populær cocktail, men stadig rom med Cherry Coke. Not the real thing. Mass Effect 2 er en lang sci-fi roman med lejlighedsvise actionsekvenser i first person shooter format og meget lange narrative forløb med begrænsede interaktionsmuligheder for spilleren. De fleste synes sikkert ikke, at det gør Mass Effect til en dårligere oplevelse. Men jeg mener, at når det skal bedømmes som computerspil, bliver man nød til at tage det i betragtning.

Er Mass Effect 2 til Xbox 360/PC LIGE noget for dig?
Se Eurogamers læseres mest ventede spil

Tak!

Har du en kommentar til artiklen? Log ind eller registerer ny bruger!

Kommentarer: 1-2 af 2

1-2
Bruger
Kommentar Kommentarer med lave scores er skjult. Log ind for at se dem!
jakob.joergensen
05/02/10 @ 17:45
#1
+1
Du har begravet kommentaren
Besked under synlighedsgrænsen
Vis
Har spllet det i snart 10 dage on/off. Ikke kommet super langt. Kan sagtens se elementerne fremhævet i tekst, dog er det kvaliteter i spillet jeg er glad for, mens ... er liiidit skuffet over lydsiden. Det er som om, at spillet har prøvet at rette sig ind og være som alle andre... Nogle gange i spillet havde jeg følelsen af en slags Dead Space.

Grafikken er flot og super detaljeret, synes dog ikke ansigterne er så godt animeret. Taget i betragtning af hvilken last hun render rundt (pyskologisk) og taler med Shepard om, så er det ganske lidt af hendes smerte man kan 'læse' i ansigtet.

Men nu har jeg som sagt ikke spillet spillet igennem endnu. 1ste omgang skal det nydes med et glas rødvin til eller to. Når det så er gennemført... skal der bruges en walktrough og alt skal tæskes igennem en gang til...
WilliamBirkin
14/02/10 @ 11:55
#2
0
Du har begravet kommentaren
Besked under synlighedsgrænsen
Vis
Grafikken er ikke uovertruffen, det ser 'uovertruffen' ud hvis du spiller det i 1080p & med 16xAA. Den høje opløsning + AA + 60 fps får grafikken til at se skarp ud men uovertruffen? slet ikke. Figurene er super detaljeret men omgivelserne er super kedelige.

Shepard lyder som en neutral oplæser. Hvorimod de ander lyder overbevisende i den pågældende situation som de nu er i.

Men nu er spillet dog heldigvis købt for at følge med i historien så det er fint nok. Jeg er enig med scoren.

Kommentarer: 1-2 af 2

1-2

Har du en kommentar til artiklen? Log ind eller registerer ny bruger!

X Se billedgalleri