Eurogamer.dk

Marvel Ultimate Alliance 2

Fire superhelte mødtes på en health bar.

Som fan af superhelte har man det virkelig svært når det kommer til spil. Alt for mange comic-oversættelser virker livløse under overfladen, banale og kedelige. At det dog også kan være anderledes, ved vi fra det seneste Batman-spil, men også det første Marvel Ultimate Alliance, der udkom for tre år siden.

Nu står vi overfor efterfølgeren, der udspiller sig en del tid efter det første spil. Skurkestaten Latveria forvolder problemer igen, og superhelte-enheden S.H.I.E.L.D., ledet af superagenten Nick Fury, bliver sendt af sted for at løse dem. Efter en kort og stemningsfuld intro, placeres man direkte i kampen. Grundprincipperne fra det første spil har ikke forandret sig: Man er stadig undervejs i en gruppe på fire mand, men styrer derimod kun én figur af gangen. Har man et par venner, kan man med op til tre andre gå i krig, online som offline. Men er man alene undervejs, kan man til hver en tid skifte mellem figurerne, ved hjælp af nogle knapper.

Man kan uddele lette og svære slag, og tage fat i sin modstander og smide ham/hende gennem luften. Hver helt udskiller sig via sine superkræfter. Iron Man skyder eksempelvis med sin laser, Spiderman bruger sit spind, og Captain America kaster sit skjold gennem luften. Og nu vi taler om superkræfter, indeholder Ultimate Alliance 2 et splinternyt system: Fusions-angreb. Groft forklaret kan man gå sammen med en valgfri helt fra gruppen og derved kombinere deres superkræfter. Eksempelvis kan Spiderman derved samle en hel flok fjender i sit net, medens Wolverine stille og roligt laver Origami ud af dem. Hvert fusionsangreb er anderledes, hvilket åbner for motiverende eksperimenter. Kampsystemet er som helhed holdt utrolig simpelt og det føles efter blot få timer temmelig velkendt - på godt og ondt, for langt de fleste kampe minder om livløst hack’n’slash, og har man efterhånden prøvet mange af de forskelligartede angreb, sidder man tilbage med et simpelt button-mashing, og smadrer febrilsk løs. Trods effektive fusionsangreb, er de simple angreb ikke meget fra at være ligeså effektive og man vender derfor hurtigt tilbage til kun at bruge dem.

1

Et eksempel på en supergruppe, her udgjort af Daredevil, Wolverine, Captain America og Storm.

At de mere simple angreb er så effektive, skyldes dog også spillets XP-ssystemet. Når en fjende dør, får man XP, som før eller senere sender figuren et level op. Herefter må man afgøre, hvilken af hver superhelts rundt regnet ti evner skal opgraderes. Og det for alle fire superhelte i sin gruppe. Hvis man dog bare vil nyde den rå action, kan man aktivere en auto-level-up, der automatisk opgraderer ens evner. I løbet af spillet støder man herudover på en masse såkaldte ’boosts’, der alle har en positiv effekt på sin gruppes kamp egenskaber, såsom resistens mod ild eller andre element-angreb.

Som afveksling fra de lettere banale kampe, er der mindre puzzles, der alle kræver at man skal skubbe noget fra A til B. Godt til afveksling, da en netop overstået hektisk kamp hurtigt kan resultere i ømme fingre, der hamrer ned i kontrolleren. Spillets puzzles bliver dog lynhurtigt trivielle. Til yderligere forsøg på afveksling er spillet også forsynet med en humørfyldt dialog. For eksempel når Wolverine og Nick Fury på klassisk vis går i totterne på hinanden.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...