Loyale Halo 2-fans med i Reach beta

Microsoft belønner den hårde kerne.

Microsoft vil belønne loyale Halo 2-fans med gaver som både en tak og et "undskyld" for lukningen af Halo 2-serverne den 15. april.

Den bedste af gaverne er uden tvivl en invitation til multiplayer-betatesten af Halo: Reach, der starter den 3. maj. Tidligere på ugen fortalte vi ellers, hvordan kun indehavere af Halo 3: ODST var sikret adgang.

Den samme hårde kerne af Halo 2-fans vil desuden modtage tre gratis måneders abonnement på Xbox Live Gold og et engangsbeløb på 400 Microsoft Points, kan det læses i en kopi af en e-mail sendt fra Microsoft, offentliggjort på udvikleren Bungies forum.

Du vil modtage en e-mail fra Microsoft, hvis du vurderes som tilstrækkeligt loyal. Vi er ikke sikker på, hvordan man bliver "loyal" - formentlig ved at have spillet x antal timer i Halo 2 eller lignende.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.