LittleBigPlanet PSP

Platform i god form.

Da jeg var teenager var gaming, hermed konsol-spil, tæt forbundet med en genre, der nu er ved at lide druknedøden blandt alle next-gen-superbe 3D-spil. Jeg taler naturligvis om 2D side-scrolleren. Alle gamere med et par år på bagen kan nok nikke genkendende til at ens joypad (eller joystick, hvis det skal være helt old-school) for det meste kun skulle bruges til at løbe til højre eller venstre og hoppe. Simpelt, men godt. Meget er sket siden og man skal næsten være en raketforsker for at kunne samtlige funktioner i de nutidige udgivelser. Ok, ikke helt, dog kræver mange spil fire/fem fingres koordination.

Som det er sket før og sker igen, vender gode ting tilbage til os (plataeu-sko ikke inkluderet). Ser man bort fra Mario og små titler som Mega Man og andre, er der ikke sket meget på 2D-sidescrolling fronten. Indtil et lille indie firma ved navn Media Molecule i 2008 gav os Little Big Planet til PS3. Spillet blev et stort hit på grund af dets masse-appeal, gode gameplay, hyggelige grafik og ikke mindst den elskværdige figur Sackboy, som gik rent ind i hjertet på alle, og gik hen og blev lidt af en pseudo-helt for PS3’eren. Han var sød og nuttet og kunne det han skulle, nemlig løbe til højre og venstre og endda hoppe! Og så kunne man i øvrigt klæde ham ud som man havde lyst til.

1

Sackboy går nemt op i flammer, men bare rolig man starter altid ved sidste checkpoint

Et år er gået siden Sackboy tiltrådte spiluniverset, og nu er turen kommet til PSP. Man må sige at der hænger nogle forventinger i luften, spillets megasucces taget i betragting, og det blev denne gang udviklerne hos SCEE Cambridges job at sørge for at indfri disse. Jeg håber at alt hvad der er blevet lovet holder stik med udtalelsen ”Spil, skab, del”. Ærligt talt er denne titel som skabt til et håndholdt system med dets lette, gængse pick-up-and-play tilgang. Så hvad enten man er i bus, fly eller på toilettet, er Sackboy klar til at hjælpe dig gennem hverdagen.

Hvordan er konverteringen til PSP fra storebroren så gået? Godt. Allerede i løbet af første bane skinner det igennem, at Sackboy ikke skuffer. Dette på trods af at LBP starter med en kedelig, nem introbane hvor man deler bekendtskab med en blød fortællerstemme, der herfra og frem følger dig op gennem hele spillet og tålmodigt forklarer alting på pædagogisk vis. Efter introbanen åbner spillet op som vi kender det i sin kære, nuttede papkasse-stil, dog med nogle enkelte, små ændringer.

2

Camel er ikke længere noget man ryger, det er nu noget man rider på over ild mens gribbe ser på. Sackboy ka’ godt chill over ild på vild kamel.

Spillet opererer ikke helt i 2D, som vi ved, da man kan løbe i dybden, dog nu har man to dybde planer istedet for de tidligere 3. Dette fungere fint for spillet, idet Sackboy som følge heraf altid løber den rigtige vej om objekterne. Dette var faktisk et gene-punkt som i originalen kunne sænke det ellers så gode flow.

LBP’s baner er godt bygget op med checkpoints de rigtige steder. I PS3-versionen havde man 3 forsøg ved hvert checkpoint, og mislykkedes det her, var reglen om 3-strikes-out og forfra på banen en ganske joypad-vridende og frustrerende feature. På PSPen har SCEE Cambridge derimod været søde ved os og givet os alle de forsøg vi vil have, så man hurtigt kan komme videre og høre hvad den rare fortæller nu har at fortælle os. Det fjerner en masse frustration af nogle baners svære områder, da man nu ikke bliver smidt helt tilbage til starten og så ellers kan sacke sig igennem det hele igen. Et godt designvalg til en håndholdt.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!