Linkin Park: 8-Bit Rebellion Anmeldelse

Emo. Nu.

Emo-rock, nu-metal, rap-rock. Kært barn har mange navne, og Linkin Park har siden deres debut i 2000 været både elskede og hadede for deres musikstil og image.

Drengene i gruppen brygger på noget nyt, og som smagsprøve har de fået udviklet spillet Linkin Park 8-Bit Rebellion, et action/adventure-spil, hvor Linkin Park hverver fans til kampen mod PixxelKorp – et multinationalt firma. Målet er at forhindre PixxelKorps hjernevask af 8-bit-generationen, inden de får alle konverteret til højopløselig grafik, og dette gøres ved at løse en række forskellige opgaver for undergrundsbevægelsen, der består af 8-bit-udgaver af bandmedlemmerne i Linkin Park. Hvert af medlemmerne har desuden et brudstykke af et af gruppens nye numre – en ekstra bonus, når alle opgaverne er klaret, hvis man da er fan af musikken.

1

Bum. Og hold så kæft.

Der er nogle rigtigt gode idéer tilstede i Linkin Park. Spillet i sig selv er ikke voldsomt interessant, og består i at løbe fra A til B, og eventuelt dele håndmadder ud til eventuelle fjender på vejen, krydret med enkelte boss-kampe. Det interessante er derimod hvordan spillet har en valgfri online-del, hvori du kan interagere med andre spillere i spillet. De har ingen direkte indflydelse på handlingen i dit spil, men der ligger utroligt meget potentiale i at kunne spørge andre spillere til råds, sende mails og poste beskeder på massive tavler rundt omkring i spillet. Det er en prototype på, hvordan et MMO kunne fungere på iPhone, og med lidt arbejde er der massivt potentiale i sådan en model. Vælger man online-delen fra, eventuelt for at spare på datatrafikken, bliver spillet forholdsvis mennesketomt, men det er til at overleve, når interaktionen mellem spillerne ikke er større.

2

På jagt i Club Tatoo.

Linkin Park 8-bit Rebellion forsøger at appellere til både nostalgikere og fans af Linkin Park, men det er den sidste gruppe, der vil få mest ud af spillet. Desværre virker det mest som en undskyldning for at lokke 30 kroner ud af en gruppe hengivne fans i bytte for en lille smagsprøve på det nye album, for spillet i sig selv er på ingen måde pengene værd, og det er ekstramaterialet heller ikke. Kan du lide Linkin Park, er der noget at komme efter, og er du fan af 8-bit-æraen, vil du samtidigt kunne hvine lidt af fryd over de forskellige udvalgte 8-bit udgaver af gruppens numre, der dog kun kan høres inde fra selve spillet. Andre vil sagtens kunne finde bedre iPhone-spil at bruge 30 kroner på, især når man snildt kan få 3-4 langt bedre spil for de samme penge. Pris: 30 kr.

4 / 10

Læs om vores Karaktersystem

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!