Kratos udrydder PS3 i velment vrede

Konsol svær at finde i USA. Hvad med DK?

I USA, verdens største forbruger af computer- og videospil, er det i øjeblikket svært, og visse steder komplet umuligt, at få fingre i en PS3.

Det skyldes et lille spil ved navn God of War III, som ganske enkelt er skyld massive lagerudtømninger hos store kæder som GameStop såvel som Amazon.com.

I går var både 120 GB og 250 GB modellerne i restordre hos GameStop, den ubetinget største specialistkæde i Gudes eget land.

Hos Amazon.com så det sent i går ligeledes grelt ud med 'udsolgt' for samtlige konsolstørrelser, inklusive sampakken med God of War III.

Vi har forhørt os hos den danske distributør af konsollerne til de danske butikskæder og forhandlere, men alt ånder fred - der er masser af PS3 på lager i Danmark.

Således findes der både masser 120 GB PS3 i butikkerne, mens Elgiganten som den eneste forhandler i DK desuden ligger inde med pakkeløsningen 1 stk. PS3 250 GB + God of War III for kr. 3195,-

God of War III udkommer i dag - læs vores anmeldelse.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.