Killzone 3

Steven Ter Heide fra Guerrilla Games taler ud.

Siden Killzone 3 blev afsløret i denne uge (om end noget for tidligt), har rygterne og spekulationerne fløjet rundt og udlæggene fra journalisterne kan kun fortælle nok så meget.

Så mens Eurogamer var til stede ved pressekonferencen i Amsterdam, tog vi chancen for at sætte os ned med senior produceren Steven Ter Heide, for at få de iskolde og hårde fakta om spillet, få en indsigt i den kreative proces og for at høre om han har lyttet til sine fans.

Det viser sig nemlig at feedbacken fra fans har stået højt på agendaen, ved siden af skabelsen af en bedre styring.

Eurogamer: Killzone 2 var en kæmpe lancering, med et enormt pres fra pressen og spillerne. Har du lært noget af det? Vil lanceringen af Killzone 3 blive noget lignende?

Steven Ter Heide: Hm, Forhåbentlig ikke samme forløb. Sidste gang havde vi jo den berygtede trailer, så denne gang gør vi tingene ordentligt og viser ægte gameplay-film. Vi har et meget højrøstet community og en masse rygter på nettet. Vi holder os meget tæt på vores fans, hører hvad de vil have og ser på, hvad der ellers er derude. Vi gennemførte en masse ting som vores fans ønskede sig i KZ2 og i efterfølgende patches. Vi gør en endnu større indsats på det område i Killzone 3, specielt på styringen, som nu er blevet endnu bedre. Styringen er en vigtig del. Vi kan nu ikke helt bedømme styringen i øjeblikket, for lige nu er vi i alpha-stadiet, og der mangler stadig nogen optimering.

1

Der er en masse arbejde i gang med at få styringen helt i vinkel og gøre den rigtig præcis, lige såvel som anordningen af hvilke knapper, der skal trykkes. Vi har fået en masse nye elementer ind, blandt andet en jetpack og den skal man jo bruge en knap til at styre. Og selve knap-anordningen skal reevalueres, for det var noget,vores fans kritiserede i Killzone 2. Folk var vant til en særlig indretning og der var spillet anderledes. Så folk har spurgt til en mere komfortabel knap-struktur og muligheden for større konfigurationsfrihed.

Vi vil gerne eliminere enhver form for gnidninger under spillet. I sådan en grad at vi nu fjerner alle load-sekvenser, selv mellem banerne. Så du vil kunne starte spillet og køre helt til slutningen uden at have oplevet en loading-skærm. Du kan allerede i vores nuværende fase se, at vi har elimineret mange af de kritiske punkter fra KZ2.

Et andet kritikpunkt var historien, hvor vi også forsøger at forbedre os. Vi har blandt andet hyret en række Hollywood-talenter.

2

Eurogamer: Der syntes at være langt mindre banden og svovlen denne gang.

Steven Ter Heide: (griner) Ja! Vores lydguru er her i dag og vi har sagt til ham, at han må gennem hele databasen og slette alt, der indeholder f*** og sh**. Sådan et sprog vil vi ikke lægge navn til igen.

Eurogamer: Stadig et 18+ spil?

Steven Ter Heide: Ja, absolut. Det har i høj grad at gøre med det voldelige indhold. Kampsekvenserne er lige til et 18+. Killzone 3 skal handle om at fremme historien og de naturlige reaktioner. Aldersmærkningen kommer ikke af en udtalt brug af bandeord.

Men vi har faktisk nedtonet volden lidt for at sikre os, at historien kan blive fortalt som vi ser den. Det er absolut et af de punkter vi har taget med over fra Killzone 2.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!