Køb WOW-mount for rigtige penge

Celestial Steed på vej til Blizzard Store.

Blizzard har planer om at frigive et nyt flying mount til World of Warcraft. Det lyder egentlig ikke som noget særligt, idet spillet bugner med forskellige udseender på førnævnte.

Nyheden ligger dog i, at det såkaldte Celestial Steed - en bevinget grif-lignende spøgelsesfugl - tilsyneladende er undervejs til salg for rigtige penge - ikke hårtoptjent virtuelt guld - online hos Blizzard Store.

Hidtil har den svært brandede onlinebutik kun solgt ting af kuriøs værdi, men det står klart, at hvis Celestial Steed bliver mulig at købe for penge, til en rimelig sum penge, vil det kunne få en stor betydning på særligt Lich King-segmentet, men også for nye spillere når Cataclysm udkommer. Det ville give mest mening, at mounten er Epic, men idet Blizzard endnu ikke officielt har omtalt mounten, venter vi lidt endnu med at slå det helt fast.

Det er dog stadig træningen til Epic Mount, der koster kassen, men for ikke-havere såvel som samlere af ridedyr virker Celestial Steed på nuværende tidspunkt som et interessant initiativ.

Hvad bliver mon det næste, de sætter til salg for jordiske penge?

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.