Ingen demo af Assassin's Creed II

Ubisoft holder kortene tæt frem til udgivelsen.

Ubisoft har overfor Eurogamer bekræftet, at der ingen planer er om en demoversion af Assassin's Creed II.

Spillet udkommer den 20. november til HD-konsol, men først til PC tidligt næste år.

For dig, der bare ikke kan vente, må du desværre stille dig til tåls med (sikkert endnu en gang) at se diverse materiale igennem om spillet via infoboksen herunder.

Eller du kunne jo prøve at gøre Da Vincis maleri af Mona Lisa efter - bare vend oplægget på hovedet, så bliver det hele meget lettere.

DaVinci vil i øvrigt fungere som en slags Q fra James Bond overfor vor hovedperson Ezio, og udstyre ham med alskens moderiske lo-tek våben og endda også prototypen af hans menneskefugl. Hot.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.