Indie Night 2010 Artikel
PC
Xbox 360
PlayStation 3
Wii
Artikel
af
Jesper Kristiansen
Norges enlige repræsentant til Indie Night var det vertikale 2D-platformspil Owlboy. Selve gameplayet er simpelt men relativt velfungerende, men til gengæld gør spillet brug af en helt fænomenalt flot pixel-grafik. Jeg mindes personligt ikke at have set noget ligenende siden Super Nintendo eller de tidlige halvfemseres arkademaskiner.
Gameplayet er bygget op omkring en 'ugledreng', som skal kæmpe sig vej opad gennem forskellige baner. Han kan så tage forskellige ting op med kløerne, som skan give ham nye evner. Eksempelvis en lille soldat, så han kan skyde, en tung sten til at slå hul på ting med og så videre. Demoen virkede relativt færdig, selvom udviklerne selv vurderer koden til kun at være 25 procent i mål.
Da jeg snakkede med de to nordmænd, Jo-Remi Madsen og Simon Andersen - primus motor på spillet - kunne de yderligere afsløre, at alt grafik er lavet i MS-Paint! Og at spillet iøvrigt ikke gør brug af shaders af nogen art. Spillet foretager udelukkende ren skalering af den flotte pixelgrafik.
Faktisk viser de sig begge to at være ret passionerede omkring valget af pixelgrafik. Simon fortæller, at han føler at 2D-grafikken uretmæssigt blev efterladt i vejkanten, da konsollerne med deres nymodens 3D-grafik begyndte at overtage markedet. For ham fik 2D-pixelgrafik aldrig lov til at nå sit fulde potentiale.
Det betyder også, at Owlboy ikke skal opfattes som et retro-spil, der er interessant, fordi det efteraber nogen gammelt og spiller på nostalgien. Det i stedet meningen, at projektet skal opfattes som et spil på egne præmisser, der anvender 2D-grafikken som seriøst medie - og ikke blot som lækker retro-glasur. Som Simon siger, ”I don't have to do pixel art. I can do 3D if I want to.”
Historien i Owlboy er simpel og ganske lineær, men det er faktisk også meningen, bedyrer Ownboy-udviklerne. ”Det skulle være lige som i de gode Nintendo-spil”, forklarer Simon. ”Det skal være gamplayet, der dikterer historien”. Derfor har de prøvet at lade gameplayet være den altoverskyggende førsteprioritet, og derefter blot smidt en historie ovenpå, der passede til det gameplay, de var nået frem til. ”Our Princess is in another Castle”, er det dog ikke helt. Der er lidt mere kød på historien her. Men den synes stadig simpel og ukompliceret.
Teamet bag Owlboy, d-pad Studio, består udover de to nordmænd også af en amerikaner og en canadier, og selvom de længe har arbejdet sammen på forskellige projekter, var det først på GDC for 3 måneder siden, at de mødte hinanden i den virkelige verden. Sammen håber de på at kunne få spillet færdigt i løbet af i år. Owlboy er udviklet i XNA, så målet er at få det ud på Xbox Live og PC inden nytår.
Kommentarer
Har du en kommentar til artiklen? Log ind eller registerer ny bruger!
Vær den første til at skrive en kommentar!






