Indiana Jones and the Staff of Kings

Du tænker med pisken.

For at uddybe hvorfor folk går så meget op i det, skal vi belyse hvor fænomenalt gode Indiana Jones-spillene engang var. LucasArts var dengang måske den mest kvalitetsbevidste og progressive spiludvikler i Vesten, og resultatet var blandt andet nogle geniale eventyrspil. Et af dem, vi husker bedst, er The Fate of Atlantis fra 1992 – en PC/Amiga titel, der til dato stadig er et af de bedste spil i sin genre. Som en af de første spil udgivelser med voice-over, gav det anledning til at tro at spil med en god fortælling var på vej til toppen blandt underholdningsmedierne. Næsten to årtier senere ser vi stadig tendenser som disse i for eksempel Heavy Rain.

Men i kølvandet på Fate of Atlantis søgte LucasArts imod dristige nye IPer, og endte med helt at lade eventyrgenren i stikken, for i stedet at fokusere på spil bygget over Star Wars-trilogien. Da de endelig vendte tilbage til Indiana Jones, virkede det mest som et billigt stunt nu at lave spin-offs på Tomb Raider med lidt ekstra action tilsat.

LucasArts proklamerede dog for tre år siden, at det næste Indiana Jones ville blive top-moderne og give os dynamisk, fysikbaseret gameplay og kaotiske actionscener via Euphoria-motoren (som blandt andet Grand Theft Auti IV benytter sig af /Red.). Da spillet blev offentliggjort, blev det præsenteret som værende “af mystiske bibelske proportioner” og udspille sig i 1939 – og det er da også i det årstal, The Staff of Kings foregår. Men sidste måned lød rygterne om, at PS3- og Xbox 360-versionerne var blevet annulleret. Men herom har LucasArts efterfølgende ikke rigtigt udtalt noget meningsfyldt. Hvorfor denne frasortering skulle være fundet sted, er op til den enkelte at spekulere i, men hvad grunden end er, står vi tilbage med spillet til Wii - den eneste næste-generationsplatform, som indtil videre får selskab af den aldrende franchise uden LEGO skrevet ud over det hele.

1

Nazier. Vi elsker at hade dem.

Som det synes obligatorisk for et Wii-spil skabt udenfor Nintendos rækker, er den bevægelsesfølsomme styring blevet omgået med en snert af ligegyldighed. Spillet er opbygget ud fra et standardiseret konsol-layout, som ingen på denne måde (i hvert fald ikke Wii!) har gavn af.

Undervejs i Indys verdensomspændende søgen efter The Staff of Moses splittes handlingen mellem vidt forskellige gameplay-former. Det ene minut slås du i bedste nærkampsstil med aggresive vagter, mens næste scene er et rent skydegalleri. Når det på forhånd definerede antal Nazier er klaret, befinder du dig straks tilbage i Lara Crofts hemmelige transvestit-eventyr, hvor fælder truer og du skal hoppeover forhindringer og sammensætte diverse genstande, for at få låst op for hemmelige rum, der har været glemt i årtusinder. Lejlighedsvis vil gameplayet gå i en hel anden retning, og sende dig afsted som hunden efter katten i minevogne, sporvogne, fly, på motorcykler og endda også på ryggen af en elefant. Er det dig, Legolas?!

2

Alle ved at Indy har en lang pisk…

Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at spillet holder dig vågen. Det føles aldrig helt som om at opgaverne varer for længe. Så i de knap så velfungerende sektioner tænker man kun, at der heldigvis ikke går så længe, før man forhåbentligt kan have det lidt sjovere igen. Og dette er et godt udgangspunkt, hvis udvilkeren A2M bare havde lavet de forskellige dele af spillet lige så spændende som potentialet i deres individuelle oplæg. Men i stedet - grundet manglende inspiration og ambition - står man tilbage med et spil, som bare bliver mere og kedeligt og en anelse depressivt i længden.

Nærkampene fungerer nogenlunde fint i små doser, specielt med tilføjelsen den hyggelige mulighed, som pisken nu giver for at hive benene væk under fjenderne, så du på overlegen vis kan uddele en bane øretæver, mens dit offer ligger ned. Med Wii-controllerens B-knap trykket nede, kaster du remoten frem og hiver så tilbage, for at simulere piskesmældet, og det er nu ganske sjovt i de indledende faser af spillet. På samme måde er det sjovt at dele de tungere øretæver ud, ligesom det var i Emperor’s Tomb.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!