Efter tre års tavshed er I Am Alive ligeså meget en erklæring som en titel. Historien bag projektets udvikling overskygger nærmest spillet selv, og den er fyldt med ligeså mange gåder, blindgyder og forladte ruiner som vi bliver lovet, når vi selv får fingrene i spillet.
Darkworks, det franske studie der stod bag Cold Fear, Alone in the Dark: The New Nightmare og andre anonyme titler, var det originale hold bag I Am Alive, helt tilbage da den første trailer udkom. Dog er der noget tvivl om, hvorvidt dette spil nogensinde nåede ud af konceptfasen - uanset hvad, da projektet senere hen blev smidt Ubisoft Shanghai for døren, begyndte de helt forfra.
Det post-apokalyptiske tema fra den første trailer eksisterer stadig, men Ubisoft Shanghai har nu formet deres egen identitet. Tolv måneder efter en mystisk og uforklarlig katastrofe, der blot går under navnet "The Event", er hele verden kollapset i et væld af støv og ruiner. Vi møder vor navnløse helt ved slutningen af en årelang rejse tværs gennem USA, med retning mod hans hjemstavn Haverton. Han leder efter sin kone og barn, som han optimistisk tror stadig er i live et eller andet sted i midten af kaosset.
Det er en trist, men faktisk ret troværdig verden i I Am Alive, og tonen nærmer sig mere Cormac McCarthy's The Road frem for de mere klichéfyldte dystopier, man normalt traver igennem i spil. Miljøet er gennemgående gråligt på en nærmest tyrannisk facon, men det er en helt bevidst, monokrom æstetik, der skam heller ikke er uden sin egen, dæmpede sans af skønhed.
I Am Alive - Gameplay trailer
Stærkt, hvidt lys skinner igennem de mørke ståldragere og alting er bedækket af et tykt lag støv. Det snoede metal og ødelagte beton giver spillet en abstrakt, men sammenhængende arkitektur og kombineret med blege lystoner, ligner det en verden, der visuelt ligger tættere på Icos overjordiske slotsvægge end den muterede ødemark i Fallout. Med en god mængde melankoli konstant hængende i luften.
Der er også sammenligninger med Team Icos andet spil, Shadow of the Colossus, i måden, hvorpå man begiver sig i I Am Alive. Spillet benytter et stamina-meter, der drænes af vedvarende klatring, og som tømmes endnu hurtigere ved spring fra bygning til bygning. Når det er ved at løbe ud, skal man hamre hurtigt på den højre skulderknap for at holde fast med livet i behold.
Hastigheden, hvorpå ens stamina forsvinder, giver I Am Alive et yderligere strategisk lag - at nå fra punkt til punkt kræver både planlægning og forsigtighed; at finde steder, hvor man kan holde pause og genvinde sin energi. I sit arsenal har man et sæt klatreudstyr, der giver dig muligheden for at skabe håndfæste og derved etablere et checkpoint mellem to punkter, der kræver mere energi for at kunne krydse. Når man er på farten, er man ligeså adræt som Nathan Drake, men de indbyggede restriktioner giver dig desuden en gennemgående følelse af menneskelighed.
