Hvad gik der galt for Silent Hill HD?

Fans er i oprør og kræver patches og undskyldninger. Vi kigger på hvorfor?

I vores nylige anmeldelse af Silent Hill HD Collection uddelte Mark Elsberg en regulær ørefigen til Konamis genindspilning af spil nummer to og tre i den klassiske gyserserie. Og han er ikke alene. Vi går i dybden med teknikken og ser på, hvor det gik galt for de to remakes

I en æra hvor det at være bagudkompatibel enten bliver forbigået fuldstændigt, elle forsvinder i takt med nye hardwarerevisioner er HD-genskabelser et udmærket alternativ. Hvorfor ikke tage gårsdagens klassikere og konvertere dem til de nuværende konsoller og samtidig udnytte de højere opløsninger, højere opdateringsfrekvenser, klarere teksturer og forbedrede billedfiltre? Med spil som God of War og Metal Gear Solids HD-genudgivelser har vi set hvordan man med en kærlig hånd, kan få den oprindelige PS2-grafik til at skinne, når den præsenteres i høj opløsning.

Der er ingen indlysende grunde til, at Silent Hill HD collection ikke skulle kunne blive medlem af klubben for vellykkede HD-genudgivelser, men desværre er det end som en meget skuffende udgivelse - og seriens fans er slet ikke glade for resultatet. Der er faktisk dem der påstår, at de første spil i samlingen - Silent Hill 2- mister noget af sin unikke atmosfære ved overgangen til HD. Det er et spil der er defineret af et lo-fi visuelt udtryk, hvor detaljer der ikke er gemt af det tykke trykkende mørke i en vis grad viskes ud med vilje at et særdeles aggressivt filter, der tilføjer hele billedet et meget kornet look.

De oprindelige grafikere hos Konami har sandsynligvis bygget spillet ud fra netop denne præsentation, og slutresultatet e, at HD-udgaven kommer til at lide under dette. Den manglende klarhed i teksturerne i nogen områder kommer til at stå lysende klart i HD-udgaven, på den måde som den aldrig var tiltænkt af Konamis grafikere og spillet har et knivskarpt look, der står i klar kontrast til originalens udviskede atmosfære. Andre steder er der effekter (såsom vandet) der helt fundamentalt ikke fungerer.

Lige så slemt, hvis ikke værre, er den måde spillets tågeeffekter er blevet implementeret i både Xbox360 og Playstation3-udgaverne af HD-genudgivelsen. Tynd, luftig og uden masse i modsætning til originalens tykke og kvælende look er udendørsscenerne fundamentalt ændret, med fjerne detaljer, som aldrig skulle være synlige, nu pinligt udstillet. Det er næsten som om at hele lag af tåge er udeladt fra billedet, hvilket medfører at følelsen af at tågen havde krop og volumen nu er helt fraværende.

For at illustrere de anklager der rettes mod spillet, er der her en sammenligning af, hvordan Xbox360-udgaven af spillet klarer sig overfor den originale PS2-version, der her er afviklet på en PS3 via bagud-kompabilitet. En PS3-sammenligning med originalen er også tilgængelig, samt en direkte sammenligning af PS3 og Xbo360-udgaverne. Ikke at der er stor forskel på de to hvad angår billedkvaliteten.

"Silent Hill 2 er et sjældent eksempel på en HD-genudgivelse der faktisk er mindre tilfredsstillende at spille end den originale PS2-udgave."

SIlent Hill 2 på PS2 og Xbox 360. Brug fuld-skærm knappen nederst til højre for at se videoen i fuld 720p-opløsning.

Basalt set har udviklerne Hijinx udvidet billedet til et 16:9-format og genbrugt den originale PS2-grafik igennem hele spillet. Kun meget lidt eller slet ingen bearbejdning ser ud til at være udført, for at sikre at det ville se gødt ud, når det blev præsenteret i HD. Bortset fra skrifttyperne og brugerinterfacet er der meget få beviser på, at der har været foretaget nogen form for 'remastering' i forhold til PS2-originalen. Det står i skærende kontrast til det omfattende arbejde som eksempelvis Just Add Water lagde for dagen i deres superbe Stanger's Wrath HD. Faktisk får vi nogen gange indtryk af, at visse teksturer er helt udeladt - for eksempel ser jorden ofte sært bar ud, sammenlignet med PS2-spillet.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!