Eurogamer.dk

How To Train Your Dragon

Grådigheden længe leve.

Hvem har ikke hørt de gamle sagaer om vikinger og drager? Det har jeg ikke, men det afskrækkede mig ikke for at se Dreamworks’ nye animationsfilm, der er en genfortælling af en børnebog af samme navn. Her følger vi den spøjse, nysgerrige, elskelige, men ærligt talt lidt fesne høvdingesøn Hiccup. Hans eftertænksomme væsen og syn på verden gør ham ikke til en vaskeægte viking, stik imod hans fars forventning. Men da drager en dag angriber landsbyen, og Hiccup kommer til at nedlægge en af de bevingede bæster, ændrer hans liv sig. En vaskeægte ”coming-of-age”-historie følger herefter uden de store overraskelser.

Når et firma smider mange penge efter en animationsfilm, afføder det vanen tro et spil. Der vrides gerne nogle flere penge ud af de folk, der syntes om filmen og dens univers. Det er en fin idé, men i utallige foregående eksempler har der været tale om metervare og halvfærdigt skabelonspræget arbejde – lad os bare nævne disney og Harry Potter-spillene som eksempel. Med en naturlig skepsis, og spinkelt håb om fornyelse, slippes spildisken løs i 360’eren i håbet om at Activision måske har skabt en forrygende oplevelse på ryggen af en drage.

I rollen som enten Hiccup eller hans feminine modstykke Astrid står det klart, at vi skal træne vores drage – den havde ingen set komme. I filmens ånd gøres dette gennem forskellige øvelser og ved at give dem mad og forsyninger, når de er kørt flade. Hele denne del af spillet afklares ved at nisse rundt i vikingelandsbyen og klare diverse små-missioner for forskelligt godtfolk. Der er også her historien drives frem – spinkel som den måtte være. Men der er en!

1

Hiccup og Night Fury klar til endnu en kamp. Det er jo et kampspil – bare med drager.

Spillets essens er at kæmpe med drager, og adventure-delens formål er at køre spilleren gennem forskellige prøvelser, for at få adgang til disse kampe, som afvikles under turneringer i helt klassisk stil. Med to forskellige angreb til rådighed var jeg så overmandet af kompleksitet, at jeg næsten glemte at bruge tillægsangrebet - spy ild, som så egentligt ikke kan bruges til noget. Hårdt angreb eller blødt angreb, ikke mere eller mindre. Det er ikke meget at have med at gøre, men man kan faktisk klare samtlige kampe ved at autofire’ hårdt angreb derudaf. Flot og charmerende, men samtidig dundrende hult og ligegyldigt.

Derimod står adventuredelen som et hyggeligt bekendtskab, hvor man spejder rundt og finder frugter og fanger får til at fodre sin drage med. Man skal også træne sin drage ved at udføre forskellige prøvelser, og heldigvis stiger man her hurtigt i levelfor de er simpelthen ikke særligt sjove. Men de er nødvendige, idet man af en eller anden uransagelig årsag ikke får xp ved at kæmpe i arenaen.

2

Nu går det hurtigt. Komboen for at udføre dette superangreb er samme knap, men så skal man også huske at trykke den tre gange!! Det er hårdt at være gamer.

For at bløde op på spillets uundgåelige præg af gentagelser, har man mulighed for at pimpe sin drage. Man sætter lige nogle andre ører på og gør den lyserød med små bi-vinger. Lyder sjovt? Det er det ikke, for man har ikke særligt mange muligheder til rådighed. Hvor er i øvrigt pointen, for spillet eksisterer kun offline?

Som forventet lader How To Train Your Dragon til at være skabt udelukkende for at hive penge ud af masserne. En titel skabt næsten uden kærlighed til spil. Kun adventuredelen udviser en form for charme, hvor resten virker som direkte metervare. Sværhedsgraden i turneringsdelen består i at tilføje flere drager og flere kampe, og det er simpelthen for idéforladt. Jeg er ikke 12 år gammel og fan af filmen, så jeg udgør ikke målgruppen for spillet overhovedet, men var jeg det, ville jeg nok være skuffet over at bruge min tid på det her opspind.

4 / 10

How To Train Your Dragon Søren Muska Stærk Grådigheden længe leve. 2010-05-25T10:26:00+02:00 4 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...