Grand Theft Auto IV: The Ballad of Gay Tony

Til mænd skal du blive.

Med udgivelsen af Grand Theft Auto 4 gav udviklerne Rockstar Games en gave uden lige til spilverdenen. En videreudvikling af det allerede etablerede franchise, men så alligevel en komplet revolution af serien. Som om at Rockstar Games er blevet inspireret af deres eget spil prøver de, ligesom gangsterne i spillet, at udnytte deres kunder til at betale endnu mere til deres voksende imperium.

Men folkene bag Grand Theft Auto er rigtig dårlige gangstere; de har ikke forstået at fortynde stoffet til masserne for at tjene tykt på de abstinensfyldte hjerner hos verdens GTA-afhængige. De udgiver nemlig nu – for anden gang – en udvidelse til det originale Grand Theft Auto 4, der ligesom den første i rækken er ligeså propfyldt, hvis ikke mere, med action, mærkelige twists og syndige forbrydere – og tilmed til en pris der er til at forstå.

1

Luis Lopez tager det helt roligt når du kommenterer størrelsen på hans gøb.

The Ballad of Gay Tony lyder jo umiddelbart ikke særlig mafia-undergrunds-gangster-agtigt, men det er fordi, at det er det heller ikke – til at begynde med. I rollen som Luis Lopez - en horende, hårdtslående, geværsvingende antihelt – arbejder du for byens tidligere ukronede nattelivshelt Gay Tony. Gay Tonys tidligere så populære natkulbber er ikke hvad de har været, og problemerne er ved at stige ham til hovedet sammen med rusen fra de stoffer, han indtager (som hovedpersonen på politisk korrekt vis som sædvanligt ikke vil indtage). Dermed er scenen sat for Liberty Citys forbryderunderverden til at udøve sin indflydelse over den uheldige Gay Tony. Som hans håndlanger bliver det din opgave at spille ”musklerne” i partnerskabet, og indenfor den første times spil har du både scoret en løs tøs på et diskotekstoilet, deltaget i Ultimate Fighting-lignende ’cage-fights’, og tortureret en forbryder ved at skyde golfkugler efter ham på et par hundrede meters afstand.

Opfindsomheden i missionerne er nemlig rigtig stor. De sædvanlige missioner som man efterhånden – med GTA-seriens lange historie – var ved at kunne forudse, er blevet kraftigt forbedret både historie- og indholdsmæssigt, så man næsten ikke har lyst til at stoppe med at spille de første par timer. Kamphelikoptere, både og biler kommer selvfølgelig alle i spil, men det er måden de benyttes på, der giver en så god fornemmelse af historien i The Ballad of Gay Tony. At flyve helikopteren over Liberty City og vælge om du vil udføre missionen, eller bruge raketterne og maskinkanonen på siden, til at skabe lidt ravage, som det ellers allestedsnærværende politi kun kan gøre lidt ved, er enormt fristende. Med tilføjelsen af faldskærmen er det samtidigt dejligt nemt at svæve i luften og se helikopteren styrte ned i en fanastisk eksplosion. Disse fristelser er der rig mulighed for at finde i spillet, der også byder på nogle fantastiske biroller til at drive historien frem.

2

I’m a litte tea-pot, short and gay...

Alt ligefra en meget utaknemmelig, usympatisk og ikke særlig flatterende mor, over Brucies (ham steoride-pumperen fra det originale GTA4) storebror til den sublime iranske gangster-millionær Yusuf Amir. Specielt sidstnævnte vil du – hvis du bare har den mindste humor –elske for hans uhyrligt sjove kommentarer og optimistiske opførsel – nåh ja, selvfølgelig også fordi han har en guld-uzi.

Det er selvfølgelig ikke alt sammen sjov og ballade (fik du den? Ballade – Ballad?). Der er stadig missioner i kedeligste GTA IV-stil, hvor man skal køre et sted hen så hurtigt som muligt, skyde en eller anden som åbenbart har betydning, og derefter køre tilbage igen. Men de er ikke så hyppige, heldigvis. Samtidig bliver man godt underholdt af mellemsekvenserne i bilen, som giver mere indsigt i persongalleriet, omend de ikke alle er lige interessante. Men for det meste parkerer man bilen et par meter før destinationen, for at få hele historien med.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!