Gran Turismo 5 forsinkes i Japan*

Europas uvisse udgivelse nu endnu mere uvis.

Opdatering kl. 15:20: Sony afkræfter i dag, at forsinkelsen i Japan skulle få nogen indflydelse på udgivelsen i Europa og USA - selvom denne dato altså endnu ikke er fastlagt. Seneste logistiske regnestykke peger derfor, med et gran held, stadig mod en udgivelse i sommeren 2010. Måske vil Sony helst udgive spillet på globalt plan samtidig? Okay, vi stopper gætterierne nu. At vente.

-

Da Polyphony Digital og Sony sendt sidste år fastsatte Gran Turismo 5 til at udkomme i Japan til marts i år, kunne man endelig begynde at gøre sig forhåbninger om en tilsvarende udgivelse i Vesten - i det mindste i år.

Men i dag har Polyphony på det officielle japanske GT5-site opdateret med en noget deprimerende nyhedom, at Gran Turismo 5 ikke længere har en fast udgivelsesdato.

Desuden hersker der tvivl i kraft af en nyhed og et link til en pressemeddelelse (begge på japansk), som nævner en forsinkelse med henholdsvis 3 måneder og 1 måned.

Hvorvidt forsinkelsen skyldes strategiske ændringer i forhold til konkurrenternes udgivelser i løbet af året, eller om Kaz stadig nørkler med at få skadesmodellen klar, kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om.

Men hele miseren om forsinkelse på forsinkelse af Gran Turismo 5 må være en torn i øjet på Sony, som endnu ikke har præsteret en next-gen sim på PS3, hvorimod Microsoft sidder lunt i svinget med hele to Forza-spil på Xbox 360.

Hvor længe vil du vente på Gran Turismo 5?

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.