Gran Turismo 5 Preview
Langsomt men sikkert.
I starten af denne E3-uge var alle i spilindustrien overbeviste om, at Lady Gaga ville vise sig ved Activisions E3 party. Det gjorde hun ikke. Og i forgårs var alle overbeviste om, at David Jaffe ikke ville afsløre et nyt Twisted Metal-spil. Det gjorde han.
Iblandt virvaret af spekulation og forvirring er det rart, at man stadig kan regne med, at nogle ting forbliver de samme: Endnu et E3, endnu en chance for at se Gran Turismo 5, der er Polyphony Digitals egen personlige, ufuldendte symfoni. Over det sidste halve årti, har spillet vokset sig større og større, uden nogen ende - hvert eneste år får vi igen stiftet bekendtskab med spillet under heftigt kontrollerede forhold, som om vi besøger vores gamle onkel i fængsel.
Men utroligt nok er enden ved at være i sigte. Gran Turismo 5 udkommer i USA i november, og mon ikke det lander i Europa kort efter. "Det ville tage alt for lang tid at forklare alt omkring GT5," ler Kazunori Yamauchi, da han fremviser spillet bag lukkede døre ved Sonys E3-stand. Og det ved han bedre end nogen anden; det har taget ham uanede mængder tid at samle et endnu ufærdigt produkt.
På banen kører Gran Turismo 5 som en drøm: Bilerne har deres egne særprægede personligheder og selve styringen kan bære alt fra den mest arkade-agtige racer til den tungeste og mest nøjagtige simulator. Gran Turismo 5 er ikke en ukendt faktor, og de der har spillet Prologue er allerede fortrolige med grundprincipperne. Men i dag ser vi ikke bare på endnu en demo. I dag har Yamauchi tænkt sig at forklare, hvad det egentlig er, de har lavet i alle disse år. Vi begynder selvfølgelig med bilerne.

GT5-versionen af Rom er anderledes end den fra GT3.
Der er to typer køretøjer i Gran Turismo: premium og standard. For at uddybe, kan kategori nummer to kun defineres som "standard" efter Yamauchis strenge krav: der er over 800 biler i kategorien, de er alle samlet fra sortimentet af køretøjer fra de tidligere Gran Turismo spil, inklusive PSP-versionen, og de er alle teknologisk optimeret og genskabt i PS3ens højere skærmopløsning.
Hvis du ikke er overbevist, er præsentationen af standardbilerne - med sine Dodge muskel-øser, strømlinede Formel 1-konceptmodeller og noget, der ligner en Mini Clubman med alt for mange rallylygter foran - slet ikke dårlig endda. De er alle pinagtigt detaljerede, gennemført til mindste lille møtrik og kan sagtens hamle op med det udvalg, du finder i spil som Project Gotham og Forza.
Der er hertil omkring 200 premium-biler, der bringer det fulde antal køretøjer i GT5 op over 1000. Premium er dog en helt anden kategori. Detaljegraden er næsten chokerende - hver eneste skrue er synlig i hjulkapslerne, interiøret er gengivet helt ned til syningen i sæderne (desværre kan man ikke se standardbilerne indefra, men der er til gengæld også 800 af dem), og endda også premium-bilernes undervogne er blevet omhyggeligt rekonstrueret på grund af det nye fysik-system, der både kan give bilerne buler og skrammer, foruden at kaste din bil voldsomt gennem luften ved større sammenstød.

Head-tracking er en lækker feature, men der er stadig masser af kød på spillet, hvis du ikke lige har udstyret liggende.
Yamauchi nyder at zoome helt tæt på og fremvise de individuelle dele af skivebremserne eller motoren, der kun lige kan ses igennem frontgrillen. Han sammenligner et billede af den virkelige Nissan GTR med spillets version, og det eneste, der afslører forskellen, er afspejlingen af en mand i vinduet, da han tog billedet (garanteret Yamauchi selv).
Inkluderet i premium-garagen er ni forskellige NASCAR-modeller, heriblandt de modeller, der er blevet brugt af superstjerner såsom Carl Edwards og Brian Vickers. Du kan også kære ræs under de officielle NASCAR-regler, så det endelig bliver muligt at nyde det nye fysik-system igennem nogle virkelig dramatiske kollisioner, som finder sted i NASCAR, men måske endda er lidt for brutale til, at de passer ind i den ellers smukke og stilfulde verden, Yamauchi har skabt.
Men Polyphony har selvfølgelig ikke brugt al deres tid på biler, og hvis man tager holdets tvangsprægede fetich for selv de mest ubetydelige detaljer i betragtning, er det ikke svært at se, hvorfor det har taget så lang tid. Banerne i Gran Turismo 5 - de sidste nye tilføjelser er Madrid City, Rome Circuit, Nürburgringen og selvfølgelig den gode gamle Top Gear-testbane - har taget op til to et halvt år at samle, og endnu en gang giver dedikationen pote. Hvad enten der er tale om en støvet rallybane i Toscana eller det graffiti-belagte beton på Nürburgring, har Polyphony omdannet de virkelige steder til digitale pendanter på en solid, levende og meget flot måde.
Du vil måske også synes om...
-
Mass Effect 3 Preview
-
Silent Hill HD Collection Preview
-
Lumines: Electronic Symphony Preview
-
Defiance Preview
-
Dirt Showdown Preview
-
Asura's Wrath Preview
-
Dragon's Dogma Preview
-
Star Drive Preview
-
Quantum Conundrum Preview
-
Counter-Strike: Global Offensive Preview
-
Dumper ny rapport dansk spiludvikling?
-
Catherine Anmeldelse
-
LiveBlog fra DGA2012
-
SoulCalibur V Anmeldelse
-
Nye sider af Skyrim afsløret gennem Bethesda Game Jam
-
FIFA 13 åbner endelig op for tjekkisk fodbold
-
Eurogamer Danmarks Læserundersøgelse 2012
-
Schafer crowdsourcer for 3 mio kr. på få timer
-
Er Red Dead Redemption 2 i produktion?
-
Nyt Test Drive annonceret: Ferrari Racing Legends
-
True Crime Hong Kong genfødes som Sleeping Dogs
-
Medal Of Honor 2 rygtes snarlig afdækning
-
Sony ændrer navnet på din PSN konto
-
Call of Duty: Elite Clan Operations billeder
-
MUD FIM Motocross World Championship trailer










Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!