Gears of War 3 Preview

Locust én masse.

Vi fraskriver os alt ansvar: vi har ikke spillet noget af kampagnen i Gears of War 3, og vi kan derfor ikke uddybe mere om, hvordan den udvikler sig. Demoen fra Microsofts pressekonference er alt I, og vi, får, men den var også en okay start.

Det er næsten kutymen i disse dage, at alle medlemmerne af action-overklassen holder deres singleplayer bag lås og slå, og i stedet fylder demo-båsene og fremvisningerne med diverse spoiler-frit multiplayerindhold. I går aftes ved deres store E3 fest gjorde Bungie netop dette med Firefight i Halo: Reach og i aften befinder vi os i de nøjagtig samme omgivelser og i det nøjagtig samme scenarie med Halos endnu mere tilbageholdende søsterspil, Gears of War 3.

Forskellen er dog, at vi får lov til selv at afprøve en helt ny multiplayertype, der både er original og ekstremt underholdende. De kalder den for "Beast".

Som en repræsentant fra Epic forklarer, er Beast Mode en slags omvendt udgave af Horde. Spillerne kontrollerer nu monstrene, det vil sige de tunge, krybende og hoppende (mest af alt tunge) monstrøsiteter i Locust-hæren. Idéen er at fem spillere kæmper imod bølge efter bølge af menneskelige tropper kontrolleret af AIen. Spillernes job? At udrydde de fjendtlige bølger inden tiden løber ud.

'Gears of War 3' Screenshot 1

Til daglig går han under navnet Smukke Fyr.

Men det er ikke helt det samme. I modsætning til Horde, kan spillernes hold respawne i al uendelighed, og man kan vælge en ny figur hver gang. Ammunitionen genoplader af sig selv, hvis man løber tør, og man åbner op for nye monstertyper, jo længere man spiller; både ved at opnå højere rangeringer, og indeni selve kampene mellem hver bølge.

Der er fire forskellige grupper Locusts: Beasts, Humanoider, Boomere og Droner. Hertil er der fem typer i hver gruppe (ifølge et endnu ufærdigt skema i demoen). Det giver 20 valgmuligheder, og man åbner op for hver af dem ved at gå ned af de forskellige opgraderingsgrene. Det er nødvendigt at specialisere sig i en specifik retning, både i din overordnede karriere og inde i kampene, hvis du vil have kontrol over de allerstørste og mægtigste Locust.

Men det hele kræver lidt planlægning, da det koster Tokens at anvende nye monstre. Tokens bliver optjent gennem normal skududveksling, jo flere mennesker det lykkes for dig at dræbe uden at dø, jo flere tokens får du ved slutningen af runden, eller når du dør. Du får desuden flere tokens for at nedlægge en af COG-heltene, der fungerer som pansrede bosser i denne multiplayertype. Tokens udbetales efter hver runde, så det betaler sig at holde de dyrere og stærkere enheder i live i så lang tid som muligt.

'Gears of War 3' Screenshot 2

Indvolde kan ikke holde fri uden lidt hjælp.

I E3-demoen havde vi masser af Tokens stillet til rådighed, så vi kunne afprøve et bredt udvalg af Locust. Det er tydeligt at se, hvordan dette simple, smarte system medfører flere lag af strategi og chancer til en gameplaytype, der ellers kun handler om tonsvis af ukompliceret action.

Demoen blokerede for visse enheder mellem hver bølge, hvilket tvang os til at udforske de mere taktiske elementer i specifikke kombinationer af grupper. I kombination med tilfældige spawn-punkter for menneskerne - der er sparsomme og svagt udstyret i de tidlige bølger, men senere hen gør brug af dækning og bliver gradvist mere tungt pansrede og med større våben, såsom mini-guns - er det garanteret, at ingen kamp vil være identisk.

Det er allerede tydeligt, at Beast er en ekstremt velfungerende multiplayertype, og den bane vi spillede på - en næsten idyllisk samling smuldrende, gyldne ruiner - tilbød masser af variation på forholdsvis lidt plads. Men de virkelige stjerner i Beast er selvfølgelig monstrene selv.

Kommentarer (5) Latest comment 2 years ago

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!