Førstepersonsvinkel i Madden NFL 11?

Ny film opleves gennem QB'ens øjne.

EA Sports og John Madden er i disse måneder ved at færdiggøre årets udgave af EAs ældste spilserie, som år efter år med stor detaljegrad simulerer den amerikanske fodboldsport som spillet i National Football League.

Der har som sådan ikke været nogen offentliggørelse om, at Madden NFL 11 skulle tilbyde spilleren muligheden for at opleve dele af spillet gennem markspillernes øjne, men det er ikke desto mindre hvad dagens nye trailer fra spillet synes at insinuere, mens spilleren følges fra holdbussen gennem omklædningen og ud til kickoff.

Se og hør selv og bedøm, om det blot er en smart måde at piske stemningen op:

Madden NFL 11 - Blink

Madden NFL 11 udkommer i august til Xbox 260 og PS3 (hvor denne trailer stammer fra). Spillet er også under separat udvikling til Wii med en forventet udgivelse sidst i august.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.