Football Manager 2010 Anmeldelse
Hot-elli-not?
Fodboldverdenens managerspil har forandret sig uendeligt meget siden slutningen af forrige årtusind. Mange husker sikkert Championship Manager 3: et ekstremt veludviklet, men alligevel meget simpelt spil, der overlod ting som stadionbygning og tøjvalg til computergenererede tilfældigheder. Derfra er spillene blevet mere og mere komplekse på grænsen til det pedantiske, hvor du nærmest har magten over farven på spillernes sokker.
Hvor denne fokus på detaljerne har inddraget de mest dedikerede managerfans, har det samtidig skubbet mange gamle tilhængere væk. Dem af os, der i bund og grund blot vil spille kampe og vinde sæsoner med vores lokale yndlingshold. For os er den netop lancerede iPhone-udgave af Football Manager 2010 en gunstig anti-udvikling. Det er FM-konceptet skåret helt ind til benet, men netop derfor ender tilgangen som ’less-is-more’, hvis man ikke ser det store positive i detailstyring og neurotiske papirnusseri.
FM i en simpel, ren form på iPhone.
Frem for at fortælle, hvad iPhone-udgaven mangler i forhold til pc-udgaven, er det faktisk lettere at forklare, hvad den indeholder. Det er tilmed befriende. Du kan vælge et hold fra 11 forskellige lande. Du kan sammensætte din trup, lave taktikker og træningspas. Du kan købe spillere og sende spejdere ud for at kigge efter talenter. Du kan vinde kampe, sæsoner og trofæer.
Punktum. Det er sammenligneligt med de tilbud, de nostalgiske Championship Manager-spil tilbød, og desto større bliver glæden ved de simple mekanikker. Menusystemet passer glimrende til iPhone-skærmen, og gudskelov har udvikleren ikke forfaldet til blærerøvseffekter og ligegyldige svirp op og ned med fingrene, når du skal navigere. Det er bygget op omkring masser af knapper, der forgrener sig logisk ud til holdopstilling, transfers og information. Samtidig passer selve oplevelsen meget godt til det dissocierede tidsmønster, der præger iPhone-spillene. FM2010 gemmer automatisk på hyppige tidspunkter, så du sjældent mister én spilledag, hvis du hopper ud for at modtage et opkald. Spillets pilgrimsrejse til iPhone er i det hele taget meget elegant.
Kør Valencia til tops - eller i sænk.
Til 75 kr. er spillet dog ikke blot i overkanten for iPhone-spil; det er decideret dyrt, især når man ikke føler sig overbevist om, at det svarer til indholdet. 11 lande er med, men Danmark mangler. Ligeledes er de økonomiske sider af managergenren for skrabede i spillet, da du i princippet kun holder øje med lønbudgettet for at sikre økonomisk vækst. Det er for ufleksibelt, hvis du eksempelvis vil arbejde et helt årti med en klub fra tredje til første division. I disse tilfælde kunne ting som merchandise, stadionbygning og licenser have betydet lige så meget for holdbarheden, som de gør i pc-spillene – uden at det i øvrigt ville påvirke det elegant simple i strukturen.
iPhone-udgaven af Football Manager 2010 er dog afgjort et godt spil. Det er en elegant fortolkning af de komplekse managerspil, og det i sig selv er befriende, fordi spillet er et ekko af genrens spæde fødsel for snart 12 år siden. Prisen er vi til gengæld ikke helt overbevist om. Ikke fordi vi iPhone-brugere altid bør forvente alverden for seks kroner, men fordi 75 kroner alligevel er pebret, når indholdet ikke svarer overbevisende dertil.
7 / 10
Du vil måske også synes om...
-
Face-Off: ZX Spectrum vs. Commodore 64 5
-
Nathan Vella fra Capybara - LiveBlog fra NGC 1
-
Diablo III Anmeldelse: Så er Helvede tilbage på jord 9
-
Iron Front: Liberation 1944 Anmeldelse 0
-
En aften i Indie-spillenes tegn... 0
-
Randy Pitchford fra Gearbox - LiveBlog fra NGC 2
-
Max Payne 3 Anmeldelse: Bodsgang 0
-
Game of Thrones Preview 0
-
Die Gute Fabrik kommenterer plagiat-anklager 0
-
Sniper Elite V2 Anmeldelse 0
-
Spil Rocksmith på Roskilde Festival 2012 0
-
Company of Heroes 2 Preview: Den russiske bjørn 0
-
Torchlight 2 Preview: Ad Helvede til 0
-
Sovjetisk Fallout på vej 0
-
De første billeder fra Yakuza 5 0

Kommentarer (0)
Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!