E3: FIFA 10

Tidligt Kickoff.

At forvandle en stjernespiller til en sand mester afhænger ofte af de små detaljer. Man justerer og finpudser et eksisterende sæt færdigheder, for blot at gøre dem de ekstra par procent bedre. Det er en udfordring, der nu venter EA Canada, udviklingsholdet bag tidens ubestridte konge af fodboldspil, FIFA serien. Efter at FIFA nu har cementeret seriens dominans over det mere og mere skabelonagtige Pro Evolution Soccer, står EA Canada nu overfor opgaven at forbedre deres allerede fremragende fodboldformular.

Et af de mest rammende aspekter ved EAs afdækning af FIFA 10 er timingen - med en kun 45 procent færdig spilkode og kun seks måneder til udgivelsen. Aldrig før i seriens historie er et FIFA-spil blevet annonceret, for slet ikke at tale om fremvist, så tidligt i udviklingen. ”Der er en del ting, vi vil fortælle folk og en af dem er, hvor meget vi lægger i at polere og forbedre spillet,” forklarer producer David Rutter til pressekonferencen ved spillets offentliggørelse.

”Vi har brugt en masse tid på diverse spillerfora, for at sikre os at vi lyttede til, hvad vore fans ønsker. Vi vil gerne give folk muligheden for at opleve denne fornyelse på egen hånd, for at blive klogere på, hvad de synes. På denne måde kan vi revaluere idéerne hen ad vejen. Jeg er en stor fan af at få feedback.”

Hvad er det nye så? Hvis du havde forventet en lavine af nye features, bliver du måske en smule skuffet, eftersom årets nyheder mest virker som evolution fremfor revolution. Men så igen: Hvorfor ændre på noget, der fungerer? ”Vi fokuserer på gameplay, forbedringer af spillet og nyskabelser”, understreger Rutter. ”Omkring 70 procent af udviklingstiden bliver brugt på at forbedre spillet via tilbagemeldinger og 30 procent på nyskabelser”

'E3: FIFA 10' Screenshot 1

Brugen af kæmpe, udviskede målmænd kan vise sig at være kontroversiel [Påtrængende hvisken] Jeg har lavet en fejl.

Udryddelsen af alle de irritationsmomenter, der til tider skæmmede indtrykket af FIFA 09 og udløste pludselige anfald af raseri – mest synligt, når nogen scorede mod dig fra midterlinien – har en høj prioritet. Andre nøgle-elementer har også fået høj prioritet. Spillernes opmærksomhed og reaktioner vil blive skærpet, for at opnå mere realistiske spiller-situationer på banen.

Rutter lover, at spillerne vil placere sig mere intelligent og realistisk, og når de er langt væk fra spillet, vil de slentre rundt på banen som en anden Dimitra Berbatov på en gåtur i solskin – selvom Berbatov sikkert konsekvent er sådan.

Boldkontrol var en anden skamplet. ”Sidste år fik spilleren ofte ikke ordentlig kontrol over bolden, når han spurtede efter den”, siger Rutter. ”Nu har vi et system, der er baseret på en mere kontrolleret opsamling, så spilleren forsøger at fange bolden tidligere og undgår snublebolde.”

Skift på tværs af banen er også sat i kø til forbedring. Hvor man i PES i nogen tid har kunnet bruge at sprede spillet ud som en måde at svække modstanderen på, har det aldrig rigtigt fungeret i FIFA. Rutter tror, at dette skyldes boldens overdrevent langsomme og urealistiske boldbevægelse, når den afleveres over banen i FIFA - et problem, EA Canada er glade for at udrydde ved netop at halvere den tid, bolden er i luften under en aflevering fra den ene wingback til den anden.

Kommentarer (1) Latest comment 3 years ago

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Xanh #1 3 years ago

    Det Rutter beskriver af værende fejl er præcis det der har været irritationsmomentet i Fifa 09. Lad os håbe at der bliver arbejdet godt på og et mere "flydende" Fifa10 spil ikke disker op med en masse fejl.