For fem år siden ville det ikke have chokeret nogen. At dukke op til et FIFA-arrangement i London, hvor en såkaldt Set Piece Editor blev introduceret, vil have givet fin mening som endnu en smart smøre på bagsiden af spilæsken. Men fem år senere burde det måske være chokerende. Nu om dage får man næsten fornemmelsen af at FIFA-udviklerne David Rutter og Gary Paterson nyder at få spilæske-designerne til at vride sig under deres strenge ordrer. "Jeg er militant," fortæller Paterson, creative director, som vi sætter os til rette i et af EA Canadas mange konferencerum en måned senere. "Jeg laver ikke noget udelukkende til bagsiden af spilæsken. Det skal være fundamentalt kædet sammen med spillet." Og med spillet mener han virkeligheden fodbold.
FIFAs transformation fra blankpoleret, licenseret klagesang til fodboldspillerens favorit-fodboldspil har været anført af mænd som Paterson og Rutter, og Set Piece Editoren er, modsat hvad man skulle tro, endnu et eksempel på, hvorfor deres vinkel fungere: det markedsfører sig selv. "Det er noget som rigtige fodboldspillere faktisk gør," fortæller Rutter, Lead Producer, om Set Piece Editoren. "Ligaholdene gør det for eksempel, hvis de øver sig... Jeg har lavet fodboldspil i noget der ligner 13 år efterhånden, det samme gælder Gary. Vi er efterhånden en hel flok med rødderne dybt funderet i det at arbejde med fodboldspil."
Størstedelen af de ting jeg er kommet til Canada for at se og diskutere er dog langt sværere at markedsføre. De er spillets indvolde; ændring i tempo og udholdenhed, måden målmændene opfører sig på, nye måder for fløjspillere at ordne deres modstander på, hvordan spillet dynamisk udregner fejlskud, hovedstød og lange afleveringer, accelerationen på skruebolde... Ting der betyder noget.
Dommerens afbrydelser af kampen involverer ikke længere mellemsekvenser. Han løber op til spilleren og giver et kort, eller af og til bare en advarsel, mens den efterfølgende usikkerhed øger spændingen.
Den største åbenbaring i FIFA 10 er indførelsen af driblinger i frie 360 grader, og forskellen dét gør, er betydelig. Det betyder at du kan vende sig i præcis den retning du vil, og placere bolden hvor du vil have den, forudsat at du peger analog-stikket i den rigtige retning (hvilket ikke nødvendigvis er nemt, hvilket Geometry Wars-spillere kan bevidne). Det betyder også at du kan bruge hele banen, frem for at skulle skifte sprint-retning i kageskiver af 45 grader. Du kan nu på mere smidig vis undvige forsvarsspillere og øge chancerne for at slippe væk eller direkte lægge op til at modstanderen lave en fejl, alt efter hvor tæt på ham ,du manøvrerer. Sidste års kontekstuelle tilføjelser lod dig stikke bolden forbi en forsvarsspiller, for derefter at løbe hen til den, men i FIFA 10 er spilleren programmeret til at løbe uden om forsvarere, der står i vejen (nogen vil endda løbe den kejtfodede vej rundt, i ren Bergkamp-stil).
Du kan nu holde højre aftrækker inde ved spillets Set Pieces, for at åbne en menu og vælge en anden spiller til at tage sparket.
Det, vil det vise sig, er en af de nemmeste forandringer at vænne sig til, fordi mange af de andre ændringer ikke sker i kontakt med bolden. Angriberne vil vente ved midterbane-linien, hvis deres hold ikke har bolden, men spillere i nærheden af bolden vil følge med og sørge for at vende sig rigtigt – en stor hælp, hvis de pludselig får bolden via en af de nu hurtigere afleveringer på tværs af banen. En spiller med front mod bolden, er naturligt bedre placeret til at kunne fange den og fortsætte spillet, end en spiller, der skal vende sig først. Sidste år gjorde spillerne lidt af hvert, men i år er der logik bag, og sammen med de forbedrede funktioner i løb og prioriteter for spillerne, giver det spillet en langt større fornemmelse af tempo. FIFA 10 opfører sig også mere troværdigt, når spillet bliver mere avanceret. Sidste års lettere kønsløse skud er nu fortid, hvilket betyder at spillere som Steven Gerrard kan ramme både hårdere og mere præcist med sin foretrukne fod.
