EVE Council ramt af skandale

Medlem afsløret i insiderhandel, trækker sig.

Den seneste udvikling i EVE Online's saga af politiske intriger involverer spillets demokratiske eksperiment; det spillervalgte Council of Stellar Management. Et medlem af CSM, som organet kaldes i kortform, har trukket sig tilbage efter at være fundet skyldig i insiderhandel på spillets råvaremarked, baseret på et tip, han modtog om kommende ændringer i designet via personale fra CCP, spillets udviklere.

CCP har afdækket, at Adam Ridgway, som i spillet er kendt under navnet Larkonis Trassler, havde sat værdier for 2.5 milliard ISK til side, inden de lovede ændringer trådte i kraft.

Med deres rolle som repræsentanter for spillerne overfor CCP, har CSM-medlemmer adgang til fortrolige informationer vedrørende fremtidige planer for spillet, men de har forbud mod at udnytte informationerne til personlig fordel.

Ridgway træder tilbage frivilligt og hans plads bliver overtaget af et tidligere medlem, en pige ved navn Michele Boland, i spillet bedre kendt som Issler Dainze. Boland er dog ikke nogen fremmed, når det kommer til kontroverser og EVE - Hendes figur Dainze er alliancelederen, der blev likvideret i al offentlighed af en holdkammerat under en PvP-turnering.

"Før jeg blev medlem af CSM, strejfede ideen om at udnytte de informationer jeg ville få aldrig mine tanker. Men vi er alle mennesker og da jeg blev præsenteret for informationerne, var fristelsen simpelthen for stor," siger Ridgway i en udtalelse.

"CCP har investeret enorme mængder af tid, arbejde, penge og vigtigst af alt, tillid i CSM. Mine handlinger har undermineret deres tillid, hvilket gør jeg ikke har andet valg end at træde tilbage fra CSM. Det sker helt frivilligt," udtaler han. "Jeg undskylder til dem, der stemte på mig og dem, der stolede på, at jeg kunne blive deres stemme i rådet... Jeg har haft en stor oplevelse ud af at være en del af CSM."

"Resten af rådet fordømmer Ridgways handlinger og vil gerne udtrykke en fælles undskyldning overfor spillerne for dette brud på deres tillid," skriver CSM i en fælles udtalelse efterfølgende skandalen. "Vi kan ikke og vil ikke tolerere den slags opførsel i vores rækker".

Ridgway "brød aftalen mellem sig selv og CCP, og hvad værre er, brød han den tillid, han havde opbygget med andre medlemmer af rådet," siger spillets udvikler.

Du kan læse mere hos Massively.

Eurogamer er for øvrigt på pletten til EVE Fanfest fra den 1. til den 3. oktober, hvor vi vil bringe jer de seneste scoops på konsol-spinoff’et Dust 514 og meget mere - direkte fra Reykjavik.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.