Dragon Age forklares via bøger

Indvier læseren i Biowares episke verden.

Dragon Age: The Calling bliver navnet på en bog skrevet af manuskriptforfatteren bag Biowares kommende egenkreation Dragon Age: Origins, en spilverden som for første gang i Biowares historik med skabelsen af rollespil i fantasy-regi vil være fri for AD&D-universet The Forgotten Realms.

Det er lidt af et sats at skabe sin helt egen verden, uden nogen forudgående introduktion til spillerne. Bioware har selvfølgelig et renommé, som nok vil sælge sin andel af spillet, uden videre tøven fra de mest loyale fans. Men tænk over det. World of Warcraft havde eksempelvis tre spil at opbygge momentum og interesse omkring Azeroth. Age of Conan havde en biofilm med Arnold Schwarzenegger og først og fremmest et hav af tegneserier udgivet henover en årrække.

Men hvor Bioware ikke har mulighed for henvisninger, indforståetheder og referencer til tidligere spil, har de derimod i sinde at mætte nysgerrigheden med bøger, der leder direkte op til handlingen i Dragon Age: Origins.

1

The Stolen Throne er allerede udkommet.

Den første bog af forfatter David Gaider, som også står for plottet i spillet, er ude allerede og hedder The Stolen Throne, en gedigen fantasynovelle som med dagens nyhed følges op af The Calling (ikke gyserspillet til Wii), med en planlagt udgivelse via Tor Books den 13. oktober, 10 dage før spillets udgivelse på PC og HD-konsol. Pris: 15 amerikanske dollars + forsendelse.

Men der findes også andre måder at blive klog på spillet før udgivelsen. Du kunne jo læse Eurogamers preview, ligesom boksen herunder vælter med filmklip og billeder fra Biowares største kreative præstation til dato.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.