Eurogamer.dk

Distant Worlds

Master Of Orion på steroider.

Egentlig skulle jeg have skrevet om et andet spil i denne uge, men tilfældet ville det anderledes og pludselig var ugen gået med at styre Deldeyn Empire gennem nogle utrolig svære år. Deldeyn er navnet på den planet vi kommer fra. Vi er en race af reptiler. Folk kender os som lidt utroværdige med tendens til at springe over hvor gærdet er lavest. Vi er kendt for at tage mod og afkræve bestikkelse, for at stjæle på galaktisk skala og for at hyre pirater til at ødelægge naboernes handelsskibe. Vi er også kendt for den krig vi indledte mod Tucmea Confederacy som betaling for en masse våbensystemer fra en af Tucmea’s andre naboer. Vi fortrød hurtigt krigen mod Tucmea. Det var en dårlig handel. Folkene fra Tucmea bærer nag og nægter at afslutte krigen efter lidt symbolsk skyderi. Desværre er deres militær 15 gange større end vores, det glemte jeg at tjekke inden jeg sagde ja tak til våbensystemerne, og eneste formildende omstændighed er at de er i krig med mange andre naboer også.

Strategien: vi er små, vi håber de glemmer os. Men det er umuligt at overse den grundlæggende omstændighed at ingen kan lide os og at indenfor et par måneder har tre separate stater erklæret os krig ud fra generelle principper om at galaksen er bedre tjent uden folk som os. Det virker ulogisk i reptiliansk logik, men på trods af vores anløbne moral, vores hang til at snyde og bedrage og vores helt videnskabelige afhængighed af tyveri, er vi uforståeligt nok stadig kun det 12 største imperium i galaksen blandt de racer vi kender til.

Kære læser, hvis du engang i en galakse langt herfra har prøvet Master of Orion (MOO, 1993) eller et lignende 4X spil på et eller andet tidspunkt, er Distant Worlds et spil du ikke vil gå glip af. Distant Worlds er et singleplayer MOO på steroider. Selvom man kunne ønske sig bedre grafik opvejes det lynhurtigt af en uovertruffen følelse af eventyr.

1

Endelig en værdig arvtager til Master of Orion.

Efter MOO forsøgte utallige spildesignere at udvikle gameplay’et i 4X (eXplore, eXpand, eXploit, eXterminate) genren ved at fordybe sig i detaljerne. Men det eneste de fordybede var et hul af statistik og endeløse excelark der til sidst dræbte min interesse for den type spil. Selv det ellers udmærkede Sins of a Solar Empire kunne ikke tænde min gamle flamme. Selvom Sins gjorde en dyd ud af ikke at svælge i excelark, og her må man ikke misforstå mig, jeg holder ligeså meget af statistik som den næste fyr, manglede der helt eklatant charme og en følelse af eventyr i det spil.

Distant Worlds er en anden historie. For det første: man kan spille i galakser der er helt uhørt store. Og jeg gentager: helt uhørt store. Mit nuværende spil er der over 1400 solsystemer. Hvert solsystem kommer med en bestemt type sol, planeter, måner, asteroider. Planeterne kommer i mange variationer, bl.a som Saturn/Jupiter-agtige gas planeter, ørken, hav, atmosfæreløse.. I min galakse er der nok over 50.000 planeter og måner plus gas skyer og nebulaer. Alle planeter har forskellige ressourcer man kan udvinde som danner baggrund for den komplicerede galaktiske økonomi. Garvede 4X spillere vil måske sige at det ikke betyder noget for spillet om der er 140 eller 1400 solsystemer, og normalt vil jeg give dem ret. Men i Distant Worlds er det er ikke bare et tilfælde af ’bigger is better’. De mange planeter tilfører spillet dybde og en fantastisk følelse af opdagelse og eventyr når et recognosceringsskib kommer ud af warp i et uudforsket solsystem og man opdager galaksens eneste planet med koribbean spice. Ok, nu lyver jeg igen, det er aldrig sket for mig, så heldig har jeg ikke været, men det kunne være cool at være så heldig en dag.

2

Kampdelen er strategisk dyb og godt afbalanceret.

Til gengæld er det sikker at ens imperium kan blive enormt stort og komplekst med så mange solsystemer og planeter. Efter en årrække har man måske en flåde på over 400 rumskibe, patruljeskibe, fregatter, destroyere, krydsere, transportskibe og endnu større. En del af de mange rumskibe vil være under AI kontrol og vil være beskæftiget med at eskorterer civile fragtskibe, passagerskibe, minefartøjer osv. Andre patruljerer rummet omkring dine kolonier og reagerer på pirat angreb. Andre skibe igen vil være organiseret i flåder som man selv kan tage kontrollen over. Større flåder kan organiseres som invasionstyrker mod naboerne med troppetransporter, destroyer eskort, krydsere til at tage fjendens flåde ud og ’capital ships’ til at bombardere planeter. Man kan også oprette flåder for at have en mindre defensiv styrke der kan rykkes rundt for at modsvare fjendtlige bevægelser eller raids på ens eget territorium. Det eneste der mangler er hangarskibe – spørg ikke hvorfor, men hangarskibe er bare cool, så den er på ønskelisten til næste spil i Distant Worlds-serien.

Kommentarer (7)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...