Design dine egne baner i Gran Turismo 5

Et nærmere kig på spillets bane editor.

I forbindelse med lanceringen af et af årets mest ventede PS3-spil ' Gran Turismo 5', ser vi nærmere på en række nye gameplaymæssige muligheder i spillet.

Vi vil bl.a. se nærmere på, om det er lykkedes for Polyphony Digital at skabe en forbrugervenlig 'bane-editor'. En nyhed i Gran Turismo sammenhænge.

Polyfoni kalder dette nye tiltag "Course Maker", men "Track Editor" ville have været en mere rammende beskrivelse. Du kan nemlig ikke selv designe banerne fra bunden af - som med legoklodser sat sammen ud fra din fri fantasi. I stedet kan du fodre spillet med en række variabler, og så skaber "Course Maker" selve banen for dig. Herfra kan du justere diverse tilgængelige værdier, indtil du er tilfreds med resultatet.

For at give dig en idé om, hvordan det hele fungerer, er her et videosammenklip, der illustrerer processen ved at skabe og tilpasse en bane. Vi har designet de samme baner flere gange med én enkelt justeret variabel, og bagefter har vi krydsklippet videoerne for at give dig et indtryk af, hvordan den mindste variabel, som f.eks. tidspunkt på dagen, vejrforhold eller bredden på vejene påvirker det samlede udseende af banen.

An edited overview of the track creation process in GT5, including mini-showcases of the various themes, weather conditions and time of day effects available.

Lad os starte fra toppen. Først skal du vælge et allerede eksisterende banetema, som er basis for din kommende bane. Der er syv af disse "banetemaer" til rådighed i spillet. Det omfatter asfalt, grus og snebaner sammen med et par banetemaer, der bevæger sig over i kuperet terræn. Der er sågar et banetema for kart racing. Vælg et banetema, og du er klar til at begynde.

En række standardvariabler for banen vises nu på din skræm, men hvis du ikke kan lide udseendet af det, du ser, trykker du bare på "New Track"-knappen i bunden af skærmen, og et nyt grund-banedesign popper frem. Kan du heller ikke lide udseendet af det? Tryk igen på "New Track", indtil du har fundet det grund-banedesign, du er ude efter. Det er nemlig det grunddesign, som din bane tager udgangspunkt i.

Nu starter redigeringen af din bane så for alvor. Du kan ændre antallet af sektioner på banen, derefter kan du redigere de enkelte sektioner efter din personlige smag. Du kan justere den samlede kompleksitet af banen, hvor skarpe hjørnerne skal være, og hvor brede vejene skal være. Mere overordnede indstillinger er også tilgængelige, som f.eks. tidspunktet på dagen for ræset og vejrforhold. Det er dog værd at bide mærke i, at flere baner kun har begrænsede eller slet ingen muligheder for at ændre tidspunkt på dagen eller vejrforhold.

Når du er helt tilfreds med alle dine valg, kan du prøvekøre din nye bane med en af de tre biler, der kan vælges for hvert enkelt banetema. Du kan også bare vælge din favorit øse fra din personlige garage i spillet. Når din bane er helt færdig, og du har prøvekørt den, kan du gemme og dele banen med andre spillere via online-mulighederne i spillet.

Det er klart, at muligheden for at designe baner i spillet er forenklet og langt mere brugervenligt end de redigeringsmuligheder, som Polyphony Digital selv anvender i deres banedesign. De baner, du er i stand til selv at skabe, er således forholdsvis begrænsede i deres omfang.

Du kan f.eks. ikke selv designe hovedlayoutet af banen, og du kan ikke justere stigninger i terrænet. Og som du kan se ud fra videoen, kan selv et lille tweak af blot én enkelt variabel ofte ændre layoutet af hele banen dramatisk, formentlig fordi spillets kode forsøger at gøre sit bedste for at tilpasse dine ønsker til den tilgængelige topografi. Man savner også muligheden for f.eks. at spejlvende banerne i spillet.

På den positive side så dækker det brede udvalg af banelayouts en lang række racing scenarier, der alle passer godt til multiplayerræs. F.eks. rallyræs, kartræs, ræs gennem sneen osv. Spillet er fra start af i stand til at generere en række tilfredsstillende banelayouts, hvad enten det skyldes rent held eller en mere matematisk forståelse af, hvordan de forskellige variabler påvirker hinanden. Fordelen ved Gran Turismos stramt kontrollerede baneredigering er, at det er stort set er umuligt at skabe en bane, der ikke egner sig til ræs.

De justerbare vejreffekter og de moderate muligheder for at vælge tidspunkt på dagen for ræset betyder også, at udseendet af banen til en vis grad kan gøres mere personligt, Nogle af de dynamiske lyseffekter kan i særdeleshed være ganske smukke - især når du bruger Alaska eller Toscana banetemaer.

Når man kigger på opsætningen af hele baneeditoren i Gran Turismo 5, er det tydeligt at se, at den er designet med udvidelser i tankerne. Det er mere end oplagt, at man inden alt for lang tid kan downloade nye spændende banetemaer.

Det vil bestemt ikke overraske, hvis baneeditoren i Gran Turismo 5 udvikler sig endnu mere med tiden og får flere oplagte udvidelser via PSN.

Læs i øvrigt vores anmeldelse af Gran Turismo 5.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Ingen kommentarer fundet, sorry du gamle.