Apple bruger ofte ordet "magic" på deres hovedpræsentationer. Ved Microsofts store præsentation af de nye Surface tablets i mandags var nøgleordene "perfect" og "perfection". Selvom de operationelle bommerter hurtigt gjorde en ende på så store forestillinger, ser Surface helt sikkert spændende ud: kvalitetsskærme, ultratynd magnesium casing, et innovativt keyboard og indbygget kickstand er elementer som mere end står mål med det bedste derude. Windows OSs fordele når det kommer til funktionalitet positionerer derudover Surface som lige velegnet både i forhold til produktivitet samt forbrug.
I det store hele var reaktionerne fra de sociale medier, bloggere og online-kommentatorer forfriskende positive. Surface er ikke bare en billig kopi af den iPad, der har lagt verden for sine fødder, men det er en virkelig fusion af tablet og PC, som tilbyder noget forfriskende nyt: et niveau af funktionalitet som overgår Apples produkter. Lige pludselig ser Windows 8 meget mere interessant ud på trods af den indtil nu noget lunkne modtagelse.
To Surface modeller sigter på to vidt forskellige sektorer af markedet: entry-level RT modellen minder en hel del om den seneste iPad med dens beskedne vægt og dybde reduktion, samt en brugergrænseflade som er centreret på Windows 8 "Metro" systemet. En traditionel Windows desktop er åbenbart tilgængelig på RT versionen, men third party applikationer kan ikke installeres igennem den - alt skal gå igennem Windows Store og godkendes af Microsoft.
På den måde efterligner det Apples iTunes App Store, men inkluderingen af en microSD og en USB 2.0 port giver i det mindste en potentiel mulighed for et system, som giver én adgang til egne filer i et mere tilgængeligt format. Det er også blevet antydet at en slags implementering af Adobe Flash giver whitelistede sider mulighed for også at understøtte ikke -HTML5 video.
Hvis Surface RT-modellen sigter på at konkurrere med iPad, så forsøger den dyrere Pro model at bygge bro imellem tabletten og Apples MacBook Air produkter. ARM platformen er blevet skrottet for i stedet at benytte en Intel Core i5 Ivy Bridge processor, hvilket medfører en fuld og uhindret desktop version af Windows ved siden af Metro interfacet. Forbindelse er forstærket med USB 3.0, og skærmen er opgraderet til 1080p-opløsning med den samme 10.6 tommer form. Maskinen er lidt dybere og benytter sig af en lille rand i casingen for at luft kan strømme igennem.
Surface: En spilplatform?
Helt overlagt - og højst irriterende - gav Microsoft ikke meget væk, når det kommer til tech specs. Det gør det vanskeligt at evaluere spilkapaciteten, men vi kan da komme med et par kvalificerede bud.
For at starte med RT modellen, så kunne der sættes flueben for NVIDIAs Tegra teknologi, og med tanke på den processor load vi kan forvente fra Windows OS sammenholdt med at RT launcher på samme tidspunkt som Windows 8, er det rimeligt at forvente at se en quad-core Tegra 3 i tabletten. I forhold til rene benchmarks knuser quad CPU konfigurationen Apples dual-core A9 i Apples A5, men ren 3D potentiale i eksisterende tests er betydeligt bag både A5 og A5X. Det gør måske ikke den store forskel, men normalt er GPU kraft vigtigere for de allernyeste mobile spil.
Det skal så siges, at Microsofts tøven med direkte at sætte navn på processoren sammenholdt med den tydelige lyst til at udfordre Apple, kunne betyde at NVIDIAs Tegra 3+ er i spil. NVIDIAs general manager Mike Rayfield har betegnet den som en "high performance" og et "vældigt fremskridt" i forhold til den nuværende hardware.
Når det kommer til Surface Pro, har Microsoft udvist noget større åbenhed omkring teknologien. Man har identificeret den nuværende Intel Ivy Bridge Core i5 processor - næsten helt sikkert den ultra-low-voltage version af arkitekturen, som benyttes i MacBook Air og Intels egen Ultrabook platform. Ivy Bridge har sin egen indbyggede grafik processor - Intel HD4000 - en DirectX 11 model, som kan trække de seneste spil, men kun med en begrænset grad af rå performance.
Som platform til spil opsummerer Anandtechs analyse af Core i5 Ivy Bridge Ultrabook, at nye spil som kører på lav eller medium indstillinger har det svært - selv i en 1366x768 opløsning. Batman: Arkham City kører med 32 FPS, mens Battlefield 3 kører med omtrent det halve. For Windows Store titler og baseret på RTs framework, burde der være mere end rigeligt med hestekræfter, mens ældre PC spil også burde køre rimelig godt.

