Cubehead Anmeldelse

Seks gange seks.

Kloning af gode idéer er ikke et sælsyn i spilbranchen. Tetris har haft sine forskellige udgaver, nogle med mere succes end andre – heriblandt Dr. Mario… Og Giana Sisters klyngede sig tæt op af Super Mario Bros. da det kom i sin tid, endda så tæt, at det aldrig nåede at blive en kommerciel succes, og stort set kun blev distribueret via skumle baggyder - og kun på kassettebånd og pap-disketter.

CubeHead kan ikke løbe fra at det er rigtigt mange sammenfald med det populære spil Bejeweled fra Casual-kongen Popcap Games, men heldigvis tør CubeHead at være lidt mere end bare en klon.

Kong CubeHead er vendt tilbage efter mange år i eksil, og kræver nu sin trone tilbage. Cubie-folket vil dog ikke bare lade stå til, og de beslutter sig for at kæmpe for frede i deres land, og stiller sig derfor i vejen for kongens tilbagevenden. Målet i CubeHead er at matche tre eller flere Cubier sammen i en kvadrat på seks gange seks felter, for at danne en række eller kolonne. Sker det, forsvinder de matchede stykker og kongen mister et lille stykke af sin energi.

1

Fin kloning af Pop Caps enemærker.

Hvert eneste træk koster dog en lille smule af Cubiernes egen energi, og den genvindes kun ved succesfulde træk, hvilket smider lidt ekstra stress ind i gameplayet, der i forvejen skal klares på kun to minutter pr bane. Efterhånden som du kommer længere ind i spillet, dukker nye typer felter op, der blandt andet låser hele rækker og kolonner eller for eksempel blander alle felterne på brættet – elementer, der trækker sværhedsgraden både op og ned.

CubeHead er udmærket til prisen, men så heller ikke meget mere. Bejeweled er stadig et langt bedre spil, uanset hvordan man vender og drejer det, men 6 kroner er en god pris for et spil, der ikke bevæger sig forfærdeligt langt fra udgangspunktet. Der kunne godt bruges noget variation og adspredelse i løbet af spillet, for det gentager lynhurtigt sig selv, selv for et spil af denne type. Hvis udviklerne er ihærdige med opdateringerne, så kan CubeHead godt gå hen og blive en konkurrent til Bejeweled, men det bliver nok ikke lige med det samme.

Pris: 6 kr.

4 / 10

Læs om vores Karaktersystem

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!