Tager du en snak med nogen fra Crytek om Crysis 2, vil du blive mødt af et stort vandfald af ord.
Ivrige efter at forklare spillet vil de fortælle om spillets overgang fra en åben sandbox-verden i det sydlige Stillehavs jungler til en ’koreograferet sandbox-oplevelse’ i et hærget Manhattan. De vil fortælle dig om ændringerne i Nanosuit 2.0, hvor styrkerne er inddelt i tears, så du selv kan vægte mellem stealth, panser, hurtig og styrke i din egen rækkefølge. Til sidst vil de fortælle om de taktiske muligheder, blandt andet at du kan lytte til fjendernes samtaler og bedre udnytte dine omgivelser.
Det er dog kun det grundlæggende. Taler du videre med Crytek, vil de forklare dig snørklede detaljer om anti-aliasing, udelukkelse af lyd og nye rendering-metoder, der vil udmatte dig med deres komplicerede forhold.
Til gengæld forklarer det hele sig selv, når du ser 15 minutter af Crysis 2 udspille sig foran dig. Du vil med ét indse, at nogle ting ikke behøver blive forklaret.
Der var langt flere muligheder for at lave ting på den vertikale akse end i første spil – måske fordi der I junglen ikke rigtig er noget, der hedder 1. sal.
Først er der metropolen Manhattan, der i sin ødelagte form er det nye udgangspunkt i Crysis 2. Vi ser et tog, der på den mest kunstneriske vis er smadret og hænger ned fra en jernbane et sted i midtbyen. Vertikalitet er et nøgleord i Crysis 2, for modsat junglen i det første spil er der nu flere niveauer at boltre sig på.
Du hører ordrer i soldatens ører, men lige lidt hjælper det, når man egentlig bruger tiden på at se opmod himlen alene for detaljernes skyld. Soldater løber frem og tilbage i en brændende by og advarer om granater på vej. Vi får syn for sagen, da små lysglimt flyver ned fra oven og rammer en nærtliggende skyskraber.
Spillet laggede lidt, når vi kom til et nyt område, men der er stadig masser af tid til at fikse det før udgivelsen til jul.
Vi vælger et taktisk udsyn, og vores Nanosuit udpeger dusinvis af mål foran os. Der er venlige soldater, der passerer gaden, og uhyggeligt mystiske væsener i bygningerne overfor. Ved at zoome ind ser vi, at store rumvæsener med bizarre horn skyder vildt omkring i en forladt kontorbygning. Vi kan desuden se, hvor mange detaljer Crytek med Crysis 2 har lagt i mursten, skyggernes spil og ildens livlighed. Der er tider, hvor et par sekunders hakkende framerate viser sit grimme ansigt, men der er trods alt også længe til spillet udkommer.

