Command Ops: Battles from the Bulge

Bedre end COTA.

Hvor dum kan man være? Forløberen for Battles from the Bulge hed Conquest of the Aegean og det spil tog jeg engang med på en laptop på ferie i Spanien med kæresten. Vi lader den stå et øjeblik.

Ok, det var dumt. Fair nok - og det fik jeg også at vide i klare og utvetydige vendinger.

Senere brugte jeg en hel december måned på at i at lave et scenario til spillet. Jeg sled som et bæst med det og ved guddommelig indgriben og ekstrem stædighed blev det færdigt. Check det ud her. Det kan lyde trist på den der Star Trek-agtige måde, men det er et af de foreløbige højdepunkter i min gamingkarriere, på grund af den rå energiudfoldelse, det repræsenterede.

Scenariet hed Operation Sealion - den aflyste tyske invasion af England. Jeg havde fået fingre i nogle gamle kort af Sydengland under 2. Verdenskrig som jeg brugte som forlæg til kortet. Jeg havde også fundet ud af nogenlunde, hvilke enheder tyskerne havde tænkt sig at bruge under invasionen i Folkestone-området nær Dover. Først skulle kortet bygges op. Det var et enormt stykke arbejde, særlig når man som mig er datalogisk udfordret og samtidig desværre total kort-freak. Alt skal være perfekt, så det det blev lavet over scanninger af det originale kort. I COTA males alle terrænfeatures på kortet, lag efter lag. Herefter skal enhederne bygges op - kanon for kanon, deling efter deling - og placeres på kortet. Alle officerer skal beskrives, deres hovedkvarterers effektivitet skal bedømmes og soldaternes udholdenhed og erfaring skal vurderes og så videre. Det blev til en sand perle i krigsspillenes Pantheon, hvis jeg selv skal sige det, men at dømme efter den lidt lunkne modtagelse på forummet var jeg vist en minoritet.

Spillene fra Panther Games er populære blandt wargamers. Spilkonceptet i alle fire udgaver af serien er kreativt og originalt og bliver bedre år for år. Der er ingen hexes og ingen faste ’turns’. Spillet kører i hvad de kalder ’pausable realtime’ og simulerer operationel krigsførelse under 2. Verdenskrig på en måde der, når man først har forstået det, er utrolig intuitiv.

1

Battle of the Bulge adskiller sig på overfladen ikke meget fra de andre spil i serien, men som rookie scenariodesigner må jeg straks fremhæve, at der er bedre scenario-værktøjer med. Med de nye tools kan man designe sine egne enheder og ikke nøjes med at bruge de prædefinerede, der følger med spillet. Jeg må indrømme at jeg efter mine Sealion erfaringer ikke har haft mental styrke til at dykke rigtig ned i dem endnu, men det ser ret godt ud.

En anden nyhed er at man kan sætte tidspunkter for koordinerede angreb, og i endnu højere grad forfine hvordan de skal foregå. Der er også en meget overskuelig OOB (order of battle), der gør det let at se hvordan alle enhederne er organiserede. Personligt er de to sidste her nok blandt favoritterne. Derudover er der en masse tekniske forbedringer, som er lidt for nørdede at komme ind på her.

2

For helt at forstå hvor spillet placerer sig i forhold til andre krigsspil vil jeg anbefale et halv-akademisk time-out om definitionen på operationel krigsførelse. Det defineres ved at befinde sig i det felt i det militære kommandosystem mellem en overordnet strategi og den mere detaljeorienterede taktiske indsats af enheder. Det er her, en divisionschef eller en korpschef befinder sig under en krig. Han kender den rolle, hans styrker spiller i hærens overordnede strategi, og er ansvarlig for den taktiske udnyttelse af det materiel og de styrker, han har til rådighed indenfor et begrænset område af krigszonen. Spillet bevæger sig flydende i området mellem af flytte rundt på enkelte kanoner og til at bestemme hvor en bataljon eller et regiment skal rykke hen, hvad det skal gøre, hvornår, hvor mange tab den må tage og hvor meget ammunition der kan bruges. Man kan også give ordrer direkte til kompagnier, hvis der er behov for det, men normalt befinder man sig et sted mellem bataljoner og regimenter.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!