Eurogamer.dk

Command & Conquer 4: Tiberian Twilight • Side 2

Finalebraget.

Som altid vil man skulle tilslutte sig enten verdenspolitiet GDI eller broderskabet af NOD. Med begge fraktioner får man en samlet spilletid på lidt over 12 timer. Men øjeblik, er der kun to fraktioner? Ja, C&C 4 koncentrerer sig udelukkende på konflikten mellem GDI og NOD og de fremmedfjendtlige Scrin er altså ikke længere med. Det er et vældig ulogisk træk, idet deres tilbagevenden blev påpeget i C&C 3: Kane’s Wrath. Imidlertid er de ’Glemte’ med, dem vi kender fra Tiberian Sun som mutanterne. Dog spiller de ikke nogen bærende rolle, men er blot en neutral modstander, der i virkeligheden føles som fyld-fjender på slagmarken. De er der bare. Her synes jeg udviklerne forbigår en af mange chancer for at bringe mere dybde i historien.

Huller i handlingen og et B-films skuespil er én ting, men i et strategispil handler det jo i bund og grund om spilmekanikken. Her bryder Tiberian Twilight med serietraditionen. Man skal ikke længere opbygge et støttepunkt og heller ikke høste Tiberiumkrystaller. I stedet fører man en ’Crawler’ frem på slagmarken. En Crawler er en kolos, der kan pakke sig ud som en enhedsbyggefabrik overalt på spillefeltet. På den måde får man sine tropper direkte hen til fronten, hvilket bringer et enormt tempo til kampene, men som samtidigt gør ens tab meget vilkårlige. Bliver Crawleren smadret, får man bare en ny, helt gratis, og bogstavelig talt sendt fra himlen. Produktion af tropper koster nu blot tid og det er begrænset, hvor mange man kan have stående på slagmarken samtidigt. Hermed er den velkendte tank-rush-taktik komplet ude af billedet.

3

Den årelange krig mellem GDI og NOD stopper aldrig. Eller gør den? Find selv ud af det.

Solo kampagnen, der dog også kan spilles i coop med en ven, byder på en ny funktion. Udviklerne har indbygget et vaskeægte XP-system. Surprise!, vil nogen sige. EA Los Angeles har simpelthen tænkt på at bringe mere dybde og langtids-motivation til spillet. Klarer man en mission, smadrer fjender eller opnår achievements (for eksempel: nak 10 køretøjer med en mammoth tank), får man XP. Stiger man i level, frigøres nye enheder og opgraderinger. Det særlig smarte er dog, hvordan systemet er bygget ind i singleplayer, skirmish og multiplayer. Spiller man en mission i singleplayer, der er for svær, skifter man bare til et par multiplayer eller skirmish matches. Herigennem stiger man i level, frigør nye tropper og med disse kan man forsøge sig i singleplayer igen og vice versa. Det er ganske enkelt dybt motiverende.

4

GDI drop-off. Men hov, nye NOD tropper står allerede klar med deres skjolde.

Selv ved allerede klarede missioner, er det tilfredsstillende at genspille dem med nogle af de nye enheder. Hvem der dog regelmæssigt spiller, vil allerede efter blot to uger have opnået den højeste rank på 20, med begge fraktioner. Det sætter naturligvis en dæmper på langtids-motivationen.

C&C4 præsenterer sig som et middelmådigt RTS spil. Det er tydeligt hvordan udviklerne har ladet sig inspirere af spilmekanikken i især Dawn of War 2. Men hvor Relic imponerer, fejler EA Los Angeles. Tiberian Twilight efterlader en bitter og sørgelig smag i munden. Spillet føles forhastet og mangler fuldstændig charmen fra sine forgængere. Og som værende netop det angiveligt afsluttende kapitel i sagaen, havde jeg håbet på at udviklerne ville smøge ærmerne op og slutte med et brag. Braget er desværre udeblevet.

6 / 10

Command & Conquer 4: Tiberian Twilight Philip Rohrhuber Finalebraget. 2010-03-24T15:12:00+01:00 6 10

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...