Eurogamer.dk

Command & Conquer 4: Tiberian Twilight

Finalebraget.

Man behøver ikke at spille Command & Conquer 4 for at erkende at ’Real Time Strategy’-genren er i krise. Et blik på de hidtidige salgstal rækker. Blandt de 25 bedst sælgende PC-spil i 2009, var der blot to RTS spil på listen. To RTS spil med den klassiske bygge-base formel: C&C: Red Alert 3 og samler udgaven af Age of Empires, der imidlertid er 12 år gammel. På det strategi-sky amerikanske marked, burde tallene se endnu værre ud. Det er derfor ikke noget under at alarmklokkerne ringer hos udviklerne. Der skal innovation på bordet og mindre af det slidte og klassiske RTS-gameplay. Særligt det kommende Starcraft II, der i den forbindelse er et unikum, ser ud til at være kæphesten for flere udvikleres nødvendige justeringer.

Med andre ord går RTS trenden væk fra det traditionelle basebyggeri og høstning af råstoffer og over til den action prægede, fastfood-taktik. Dawn of War 2 er et udmærket eksempel herpå, der dog også inddrager en snært af rollespil. I denne fastfood kategori finder vi nu selv den mest traditionsrige af alle RTS spil, nemlig Tiberium-sagaen fra Command & Conquer, hvoraf den første titel anno 1995 for alvor banede vejen for genren og gjorde den ultra populær.

Udviklerne EA Los Angeles har med den fjerde og sidste episode, ’Tiberian Twilight’, trimmet gameplayet på tempo og det er blevet til en blandet fornøjelse, der ikke helt formår at overbevise. C&C4 byder på et nyt strategikoncept, der vil overraske mange, men også fremmedgøre sig overfor sine trofaste fans.

1

Den gode gamle Obelisk of Light er heldigvis med igen. Og DEN gør skade!

Det var da også med en vis skepsis at jeg måtte sande, hvordan C&C4 betaen udformede sig spilmæssigt (læs preview her). At gå væk fra sine kernekompetencer, for at prøve noget nyt, er naturligvis respektfuldt, men det nymoderne gameplay fra betaen efterlod mig i den grad med blandede følelser.

Idet C&C4: Tiberian Twilight fortæller det afsluttende kapitel i Tiberium sagaen, har udviklerne lovet os at give svar på alle de åbne spørgsmål, gennem de traditionelle realfilms mellemsekvenser. Hvem er Kane egentlig? Og hvad planlægger han? C&C4 svarer på spørgsmålene, men den store finale skuffer over hele linjen. For eksempel afslører Kane sin sande agenda, men som en uimponererende monolog. Det ville have været ligeså spændende fortalt, hvis Kane havde læst op af telefonbogen. Herudover virker slutningen som om at pengemaskinen EA holder en bagdør åben for endnu en fortsættelse i sagaen. Det ville jo være noget helt nyt.

2

Crawleren under massivt angreb. Men bare smadr den, jeg får en ny alligevel…

Men okay, dybde i dramaet har nu aldrig været en af de stærke sider i C&C-sagaens filmiske fortællestil. Og også i Tiberian Twilight er filmkulisserne af en kvalitet der minder om TV-shop når det er bedst. Udviklerne bedyrede nu også, at fortællingen og dramaet ville blive mere seriøst end hidtil. Det kommer dog kun til udtryk ved at Kane glor endnu mere rasende og at scenerne blot bliver belyst med 20W-pærer. Var der nogen der sagde kontrast?

Handlingen i C&C4 har mange huller, hvilket desværre gør den til en endnu fladere oplevelse end sin forgænger. Mange af skuespillernes roller føles ligegyldige og som et spild af tid. For eksempel har man som ’commanderen’ en kone, hvis rolle er begrænset til, fra tid til anden, at udbryde ’skat, hvad er der galt?’. Der er bestemt ikke Oscar-materiale i filmsekvenserne, men når noget er så ringe, har det utroligt nok også sin helt egen trash-charme, så det næsten grænser til kult, men alligevel så langt fra.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...