Eurogamer.dk

Call of Juarez: Bound in Blood

Dueller, damer og død i Det Vilde Vesten.

Ørkensolen står op over prærien, en tilfældig tumbleweed blæser forbi i vinden, du retter på hatten og spytter en god gang skrå ud på den sprækkede, tørre jord. Det er tid til seksløber, krikker og mandige dueller. Vi befinder os i en verden hvor barslagsmål er hverdagskost, alle kvinder er ludere, og det dér piano i hjørnet, der med stor iver spilles på, selvom kuglerne flyer om ørerne. Det er barskt, varmt og whiskey. Det er Det Vilde Vesten.

Ubisoft udgav også det første Call of Juarez, hvor vi mødte Billy Candle, en ung morder på flugt, og Reverend Ray, en tidligere kriminel, der mente at Guds retfærdighed skal udvises ved hans hænder, og dertil indrettede pistoler. Reverend Ray søgte efter (sin nevø) Billy – som søgte at bevise sin uskyld i sine forældres drab - for at give ham en lærestreg i Guds navn, og undervejs gennem deres eventyr oplever vi både slagsmål på saloonen og dueller i skumringen.Spillet var et frisk pust til FPS-genren og tilbød god underholdning, krydret med en historie fuld af Western-klichéer. To år senere er fortsættelsen landet, og vi anser spændt om vores virtuelle tilbagevenden til prærien er ventetiden værd.

Historiemæssigt er der ikke tale en fortsættelse, men en forhistorie til første spil, idet vi følger Rays vej mod præsteembedet og hans uhumske fortid med sine to brødre. Spillets intro lægger hårdt ud med at Ray og hans bror Thomas står med revolverne rettet mod hinanden, mens William, den tredje bror og præst, står betænksomt i baggrunden og grubler over, hvordan det kunne være, det endte så galt. Sort skærm. Bang! Et skud lyder. Herefter skifter scenen over til den amerikanske borgerkrig nogle år forinden, hvor situation er noget anderledes. Her overtager man som spiller styringen af Ray, for at redde hans bror Thomas fra angrebet på hans udstationering, og herefter går det over stok og sten, og vi følger siden de to brødres skæbne, undervejs fortalt af den sidste bror, William.

Call of Juarez: Bound in Blood er til at starte med et linært, missionbaseret spil, hvilket gør indførelsen i denne Western-verden rimeligt gnidningsfri og ukompliceret. Senere hen åbnes den slavisk fremførte historie dog lidt op, og du får mulighed for at ride frit rundt og undersøge prærien, og eventuelt lave nogle af spillets ekstra sidemissioner, finde skattekister og så videre. Typisk vil der ved slutning af en missione være en såkaldt boss. For det er ikke en boss i traditionel forstand, men mere – i Vestens sande ånd – en duel med en grim overgringo eller en sheriff, som tydeligvis har fortjent en dyster skæbne.

4

Brødrene Thomas og Ray. To hårde fyre skåret ud af den samme, sure klump skrå.

Det første du skal tage stilling til i Bound in Blood er som hvilken af de to brødre - Thomas eller Ray - du vil gennemspille de forskellige missioner. Ray er pistolslyngelen, der går rundt og kaster bly med to revolvere af gangen – ren fuldblods-FPS - hvorimod Thomas har en lasso, der giver ham adgang til steder, Ray aldrig ville kunne nå, hvorfra han kan yde sin bror dækningsild. Computeren styrer den anden spiller; så er du Thomas, skal du beskytte Ray – og hvis du vælger Ray, må du bare satse på computerens evner til at beskytte dig, mens du tromler fremad med rygende revolvere. Det smarte ved dette valg af figur før hver mission er, at spillet aldrig bliver helt trivielt i længden, for bliver du træt af den ene bror, ja så vælger du bare den anden. Hver bror har også sin egen historie der, selvom de følges tæt ad, er rimeligt forskellige, som deres respektive veje igennem missioner også er, hvilket må siges at give Bound in Blood en høj genspilningsværdi. En gennemspilning af singleplayer-delen tager et sted mellem 8 og 10 timer, og har du smag for mere skrå og bly, tager du bare turen en gang til, denne gang i brormands cowboystøvler.

1

Hvorfor er naboerne så sure? Jeg ville jo bare hente noget sukker!

Skuddene flyver om ørerne, hestene vrinsker og fjender skal nedlægges. Selve spillets grundstof – Techlands egen til formålet udviklede Chrome Engine 4 - fungerer fint, bortset fra enkelte framedrops til tider. Styringen er som vi kender der fra andre FPS’er, hvormed man kan hoppe, dukke, løbe osv. Sigtesystemet fungerer upåklageligt med en god zoom-mulighed, hvis man kun bærer en pistol eller en riffel, og en lækker detalje her er hvordan grafikken udenom det man sigter på går ud af fokus.

Kommentarer

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

  • Loader...